søndag den 25. januar 2009

Den så jeg ikke komme...

HELT uventet har jeg modtaget en award fra en meget kær og skattet veninde, der på denne måde gjorde min søndag (dog ikke en hverdag) rigtig herlig! Tusind tak, Susanne!

Med awarden følger ordene:



"Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET- nærhet i rom, tid og forholderne er usedvanlig sjarmerende og søte, og formålet er å finne og å være venner. De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse. Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet, vil enda flere vennskap ha forplantet seg. Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!"






TANKEN er at jeg nu skal sende den videre ud i blog-land - et land, der stadig er forholdsvist nyt for mig, så hvis jeg kommer til at tildele prisen til nogen, der allerede har den, så håber jeg, at der bliver båret over med mig - jeg giver den til jer med mine bedste tanker!

AWARDEN sender jeg videre til Julia med Aalerusen - varmen stråler ud af indlæggene, som jeg nyder at læse; til Frau Putz som jeg lige har stiftet bekendtskab med, men som jeg glæder mig rigtig meget til at følge; til Ulla med Lille-Ursus, der i ord og billeder deler glæden ved smukke ting; til Helle alias Fru Schwartz, en dejlig kvinde, der mestrer symaskine og strikkepinde i en grad, så jeg må bøje mig i støvet og endelig til Irene, der På Pinden
dels deler ud af gode strikkeråd, dels blogger om sin lidenskab.

Det er en fornøjelse at følge "gamle" kending i blog-land, men også skønt at møde nye dejlige mennesker!

tirsdag den 20. januar 2009

Når mor får tid ved symaskinen...

MIN kære mand gav mig et par dages fred og ro ved symaskinen i vores juleferie - Signe manglede bukser, og jeg har masser af stof på lager, så det var jo bare om at gå i gang.

MEN et eller andet var der i vejen med mit målebånd - bukserne blev for korte... så de 2 dage ved symaskinen rakte ikke helt til at færdiggøre de igangsatte projekter.

I går aftes blev jeg endelig færdig med at forlænge bukser.



HER en bluse fra Meedom - med lomme på maven i stretch velour.



























KLART et hit, selvom den er ret bred i det. Og dette skønt den er syet i form 2.



























BUKSERNE - fra Sy Sejt Børnetøj - blev forlænget forneden - sammensyningen skjult med en pyntesyning.



SIGNE elsker orange, så det blev også til en nederdel i orange babyfløjl:




















DEN er vist også godkendt af Signe!








 



























ENDNU et par bukser - duvetine med fisk på lommen og orange zig-zag-bånd. Mønster fra Sy Sejt Børnetøj.


































































STORESØSTER udbrød - "aij,hvor er er flotte. Sådan nogen kunne jeg godt tænke mig". Godt at jeg har mere af stoffet og der er nok til et par bukser i str. 7 år.







SIDSTE syprojekt i denne omgang var et genbrugsprojekt. Bukser syet af en gammel nederdel i babyfløjl. Mønster - endnu en gang fra Sy Sejt Børnetøj.

søndag den 18. januar 2009

De første sokker i mange år

MEN helt sikkert ikke de sidste!

OG hvorfor ikke gribe det an på en helt ny måde, når jeg alligevel næsten ikke kunne huske, hvordan jeg plejede at strikke sokker?!

SOKKERNE til Signe er strikket fra tåen og opefter - et par nye teknikker blev lært undervejs, og det er rigtigt skønt - synes jeg - at jeg stadig kan lære nyt efter at have strikket i snart 30 år.

DET lille sokke-projekt tog dog længere tid end jeg havde forestillet mig - jeg startede ud med denne toe-up-opskrift: Widdershins - det gik fint indtil jeg nåede hælen. Opskriften var som sådan nem nok at forstå - men resultatet var ikke kønt. Der blev for mange huller i siderne, og det var nok ikke så smart at forsøge sig med en ny hæl-type, når jeg samtidig skulle tilpasse maskeantallet til barnestørrelse. Men Widderhins skal have en chance mere, når jeg skal igang med sokker til mig selv.

JEG trævlede op, og startede forfra på mit gammelkendte mønster - oppefra og ned. Men...da jeg nåede foden, var det helt ved siden af med maskeantallet. Forfra igen - og nu med en anden Toe-Up opskrift, hvor man beregner maskeantal mv. Se det gik straks bedre, dog valgte jeg den - synes jeg - geniale opslagning, som benyttes i Widderhins - og som er en af de nye teknikker, jeg har lært.


Fakta:
Mønster:
Universal Toe-Up Sock Formula
Garn: ca. 30 gr. Hjertegarn Sock 4 print på pinde nr. 2½

Start: 5. januar 2009
Færdigt: 17. januar 2009














Jeg er vild med garnet og synes, at det er nogle fede striber der kommer frem. Opskriften var nem at gå til, og Signe er også tilfreds med dem. Så der kommer flere sokker herfra til at varme fødderrne.











torsdag den 15. januar 2009

5 TING - inspireret af Julia (Ålerusen)

5 ting i min taske:
Mobil
Kuglepen
Kleenex
Lipgloss
Pung

5 favorit-ting i rummet:
Symaskine
Bærbar pc
Mit stash
Mine strikkeopskrifter
Børnenes legetøj

5 ting, jeg altid altid har gerne har villet:
Kunne leve af at være kreativ

Have orden omkring mig
Bo i et stort lækkert hus
Være økonomisk fri
Have mand og børn

5 ting der optager mig for tiden:
Kvalitets-the
Løb
Strik
Gameplanning
Min blog

5 idéer:
At lave et fotoalbum til hvert af børnene med billeder af de mennesker, der betyder noget for dem
At lave en væg med billeder af hele familien - en slags anetavle
Finde en fin gammel seng og sætte i stand til Signe
...er lidt ide-forladt lige nu
...


5 planer:

Sommerferie i Barcelona 2010
Gennemføre en 5 km. på 25 minutter
Løbe ½ marathon i 2010
At få styr på vores billeder
At holde kontinuerlig orden

5
tilbageblik:
Jakobs fødsel - fordi det var så fantastisk at blive mor for første gang
Astrids fødsel - fordi det var en så smuk og ukompliceret hjemmefødsel
Signes fødsel - fordi jeg havde den dejligste hjemmefødselsjordemoder og fordi jeg undgik overflytning til kejsersnit
Billeder af Jakob og Astrid med morfar - ham savner vi
Da vi flyttede til Jylland og sagde farvel til vores elskede naboer - det er et stort savn at undvære dem i vores hverdag

5 ting, jeg skal idag:
Putte børn
Arbejde hjemme
Lave mad
Køre Astrid til ridning
Strikke

5 ting, jeg ikke skal idag:
Løbe
Gøre rent
Købe ind
Være syg
Sy dukketøj - mine fingre er bare alt for store, når der skal sys tøj til Barbie og Bratz


lørdag den 10. januar 2009

Næh, er den til mig?!

DER lå en pakkeseddel i postkassen i dag - og fluks måtte jeg jo på posthuset. Ikke fordi jeg var nysgerrig (for jeg havde selv bestilt og betalt pakken), men fordi jeg glædede mig til at se mit køb.

EN stor pakke ventede mig
. Mine piger fik lov at pakke op, men hov; bag det kedelig brune indpakningspapir gemte sig denne smukke indpakning:


DET måtte jeg have et billede af, inden båndet blev løsnet og min nyindkøbte strikketaske kom frem i lyset:

EN lækker rummelig taske - en slags moderne jordemodertaske med 6 indvendige rum af mærket reisenthel, købt hos Hill Street. Helt perfekt til at rumme mit strikketøj, opskrift, målebånd mv.


tirsdag den 6. januar 2009

Tid til status og flytning....

....for mit garn!
Førhen boede mit garn i diverse uigennemsigtige plastikposer i store papkasser fra Ikea. Fint og ordentligt så det ud på reolen, men når jeg dykkede i kasserne for at finde mit garn, måtte jeg have fat i nærmest alle poserne før jeg fandt det eftersøgte.

Nu var det alligevel tid til at få opgjort mit garnlager, så jeg kiggede efter et mere indbydende hjem til mit garn. For det første pakkede jeg det i gennemsigtige poser og skrev garn + vægt udenpå. Mit lille excel-skema blev opdateret, så jeg har overblikket uden at skulle hive poser frem, og endelig fik garnet lov at flytte i de 2 nederste skuffer i denne fine gamle kommode som min mands farfar har lavet for mange, mange år siden.

Dog bliver mit Læsø-garn boende i en Ikea-kasse for sig selv, men det fylder pt. så meget, at det nemt fylder en kasse selv.

Mit lager er pr. 6. januar 2009 på knap 7 kg - helt præcist 6970 gr. Der var også nogle smårester imellem, som jeg altså ikke nænnede at smide ud - det blev en lille pose med knap 300 gr. rester - nu udset til dukkekreationer.

Dejligt at få ordnet og skabt overblik, men puha, der skal godt nok strikkes en del, hvis jeg skal bruge bare halvdelen af mit garn i år.... godt jeg er med i "12 projekter 2009" på Ravelry, så skulle motivationen og inspirationen være på plads.