lørdag den 27. marts 2010

Rekogniseringstur

I går måtte jeg forsøge mig med en tur på vores "crosscountry"-rute. Selve ruten er ca. 4 km., hvor halvdelen er grusvej - ikke noget særligt ved det - men den anden halvdel er gennem en eng og op ad en sandbakke, der virkelig trækker tænder ud (og som om det ikke var nok er der et par småstigninger på de følgende 300 meter). Dette stykke af turen er virkeligt smukt, og opvejer til dels, at det er hårdt at løbe denne del.

DET gode vejr lokkede mig til at løbe ruten, selvom jeg ingen ide havde mht. rutens farbarhed. Der var ret blødt, men det gik fint med at løbe og op ad killer-bakken løb der pludselig et rådyr forbi blot 30 meter foran mig. Wauv!

ØVERST var det nærmest sump, så her var det ned at gå, så jeg ikke gled. Jeg besluttede mig for at løbe ruten en gang mere, og på anden runde var der mere råvildt - dog længere væk.

JEG kan mærke i mine ben, at det kræver langt mere at løbe på dette underlag og med en del småstigninger, end på de asfalt-belagte ruter, jeg har løbet på i vinter. Det er den helt perfekte træning til det første løb, som skal løbes i Uhrhøj Plantage d. 11. april, så nu håber jeg bare, at der ikke kommer for meget regn de næste par uger.

FAKTA:  7,6 km. - 41:09 minutter - 12 grader

2 kommentarer:

  1. Hej L!

    tak for din besked forleden, nu kan jeg så følge lidt med i din blog, dog kun løbedelen:-)

    God træning!

    SvarSlet
  2. Hej Brian

    Velkommen til bloggen - du følger selvfølgelig bare den del, der interesserer dig ;-)

    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK