fredag den 30. juli 2010

Løbestilstest - igen

SÅ fik jeg taget mig sammen til at kontakte Runners Corner i Viborg, hvor jeg sidste år i august fik foretaget en løbestilstest og fandt nogle sko, der afhjalp mit problem med ondt i knæet. Jeg fortalte om mit problem med ondt under fødderne og min mistanke om svangsenebetændelse, og fik aftalt en tid i eftermiddag, hvor vi skulle se om der kunne være en løsning på problemet i form af et indlæg i skoene.

JEG mødte op til den aftalte tid og vi snakkede om mit problem. Umiddelbart mente ekspedienten ikke, at det kunne afhjælpes med et indlæg, men nu måtte optagelserne vise, hvad det så var. Efter at have løbet med mine nuværende sko og i bare fødder, var hans vurdering, at det måtte skyldes dels godt brugte sko og min øgning af træningsmængden.

HAN fandt nogle forskellige andre modeller frem, som jeg så blev testet i. Bl.a en nike-sko, som slet ikke sad godt på min fod, men ellers på optagelserne så fine ud. Dernæst en NB 760'er, der var rigtig god - og så endelig en test i en opdatering af mine nuværende (mizuno wave inspire 5). Uh, det var som at komme hjem - men dog i et nyt og bedre hjem. Jeg valgte at købe et par nye mizuno - denne gang wave inspire 6.



Her ligger de spritnye og venter bare på den første løbetur.



JEG fandt også en sommer løbe-tanktop, som røg i posen:



BEGGE dele er nu testet på en lille tempotur. Toppen er superdejlig at løbe i, og skoene... ja, det er længe siden, at jeg har løbet så "dejligt". Følte at fødderne fik den nødvendige støtte og at jeg ikke skulle bruge unødige muskler på at holde den rette kurs.

JEG blev rådet til udelukkende at løbe i de nye sko de kommende 2-3 uger for at se, om skoene kan afhjælpe problemet. Lad mig bare sige, at jeg føler mig fortrøstningsfuld. :-)

FAKTA: 2,54 km. - 11:45 minutter - 14 grader, frisk vind

3 kommentarer:

  1. Først vil jeg sige, at det er godt at høre, du er klar med nye gode løbesko. Vi vil ikke have skader pga. nedslidte sko.

    Det lyder til, at vi har samme sko (jeg har både NB og samme Mizuno), så nu kan jeg ikke undlade at tænke på, hvordan den pink tanktop vil se ud på mig ...

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Gode råd er dyre. :-) Især når det udmønter sig i et par nye sko. Jeg håber virkelig, at de får bugt med dit problem med ømme fødder. Det er jo frygteligt at være skadet. Vi er jo - næsten - alle i den båd på et eller andet tidspunkt.
    Pøjpøj til dig. Tanktoppen ser lækker ud. Sikkert super i denne varme. :-)
    God vind til dig
    Knus Katrine

    SvarSlet
  3. @Hammy - nej, skader pga. nedslidt udstyr bør jo kunne undgås. Jeg havde bare ikke draget den konklusion selv, da de gamle "kun" havde løbet 700 km. - men det passer meget godt med, hvornår jeg udskiftede de forrige sko, så det er åbenbart det kritiske km.tal for mine sko.

    Hihi - tror ikke, at pink er din farve ;-)

    @Katrine - tak! Toppen er perfekt til vejret netop i disse sommertider. Ja, gode råd har det med at være dyre - men jeg er meget fortrøstningsfuld mth. mine nye sko, men holder mig til de kortere træningsture for tiden.

    KH. LisbethK

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK