onsdag den 17. november 2010

En af de dage

I dag var en af de dage, hvor der slet intet tempo var i benene. Jeg havde ellers glædet mig til en løbetur i det fine efterårsvejr, men det føltes som om nogen havde lagt bly i mine sko. Men jeg kom da igennem min planlagte tur på 4,5 km. og det er nok det bedste, der er at sige om den tur. :-)

TIL gengæld var i dag også en af de dage, hvor Jakob var med i køkkenet og stod for frikadellestegningen. Menuen var et sikkert hit hos børnene - frikadeller, pasta og gulerodssalat med æbler og rosiner. Jeg har mange gode nære stunder med ældstebarnet, men når vi tuller i køkkenet, er det bare rigtigt rart at være mor til så stor en dreng.

I dag var også en af de dage, hvor jeg fik en sjælden putte-nusse-stund med Astrid. Efter at lektierne var klaret, satte hun sig helt tæt ind til mig og bare var - blev nusset på ryggen og håret og kom med små saglige lyde. Det varede vel blot 3-4 minutter, men guld værd - for os begge tror jeg. Astrid har et stort behov for at kramme og sige ordentligt goddag og farvel, men det er så længe siden, at jeg næsten ikke kan huske det, at vi har haft sådan en lille boble af nærvær - når jeg ser bort fra sengetid.

APROPOS sengetid, så er der vist en der venter på at få læst godnathistorie....

mandag den 15. november 2010

Restitution

MIT ½ marathon føltes ikke hårdt - eller i hvert fald ikke hårdere end jeg havde forventet og forberedt mig på - men benene var mærkede dagene efter. Først onsdag var jeg ude at løbe en rolig tur, der skulle teste benenes tilstand.

HØJRE lår var stadig ømt, men jeg tænkte, at det blot skulle varmes op, og jeg lagde et roligt tempo fra start. Vejret var ikke med mig - blot 3 grader, så det var svært at få varmen i kroppen. Kort efter 4 km. "smuttede" mit venstre knæ som det også gjorde til søndagens løb. Jeg gik nogle meter og luntede så de sidste par hundrede meter hjem. (4,55 km. på 25:04)

FØRST i går søndag blev der igen tid til at komme i løbetøjet - og lige på et hængende hår, da mørket var ved at lægge sig. Benene føltes gode - ingen ømhed i lårene, og ikke noget at mærke på knæet, men jeg var spændt på om det ville kunne bære. På vej ud af døren spurgte gemalen om det så skulle være en tempotur, når nu jeg ikke kunne nå en længere tur. Det var ikke lige planen - jeg var stadig usikker på knæets tilstand. Men ud af indkørslen kunne jeg godt mærke, at der var tempo i benene, men grundet tusmørket, kunne jeg ikke se på uret, hvad mit tempo var.

DET var en anderledes fornemmelse at løbe i tusmørke og ikke at kunne holde øje med tempoet undervejs, som jeg plejer. Knæet holdt, men jeg måtte afslutte turen efter ca. 4,5 km. da det var blevet for mørkt og "farligt" at løbe på grusvejen, når jeg ikke kunne se ujævnhederne.

MIN egen fornemmelse af tempo var ikke helt forkert :-) - jeg følte, at jeg løb med overskud og var ikke i nærheden af syregrænsen og alligevel blev det til 4,55 km. på 23:00, og skønt var det at mærke, at benene ikke har glemt, at det er sjovt at løbe lidt hurtigere end mit halvmarathon-tempo.

mandag den 8. november 2010

Det var så min første halvmarathon

HER et døgns tid efter min første halvmarathon, er jeg ved at få fordøjet indtrykkene, og er klar til at dele min oplevelse med jer.

SØNDAG var jeg jeg oppe ved halvni-tiden, fik en god morgenmad bestående af havregryn med mælk, en kop kaffe og en banan. Ved ti-tiden sendte jeg resten af familien ud af huset til diverse sportsaktiviteter. Så faldt der ro på huset, og jeg fik pakket det sidste i tasken, printet rutevejledning og smurt en lille madpakke. Trissede ellers lidt rundt indtil klokken blev 11 og det var tid at køre mod Aalborg. Spiste en rugbrøds-klapsammen og satte mig i bilen efter endnu en gang at have tjekket, at jeg havde det hele.

VEL fremme ved løbsområdet måtte jeg køre lidt rundt og lede efter en parkeringsplads, og endte på en sidevej. Hellere gå lidt end køre rundt i længere tid i håb om at parkere tættere på. Jeg fulgte strømmen af løbere, og det viste sig, at jeg holdt blot 500-600 m. fra hallen, hvor startnumrene blev udleveret.

DA jeg havde fået startnummer og mine ting var deponeret i værdiopbevaringen, var der endnu 25 minutter til start, og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, var der ikke meget varme i luften, og jeg gik lidt frem og tilbage i halområdet. Jeg bøvlede en del med at få bundet mine sko "rigtigt" - enten var de for stramt bundet eller for løst. Jeg bandt dem nok om 5-6 gange inden jeg var helt tilfreds. Jeg løb lidt frem og tilbage ved startområdet for at sikre mig, at snøringen var ok, og for at holde mig nogenlunde varm.

DER var 2 startgrupper. Jeg var i første startgruppe, hvor de første 600 startnumre blev sendt afsted kl. 13.00 Anden startgruppe fulgte efter 3 minutter senere. Starten var forholdsvis rolig, og jeg var mig meget bevist om ikke at lade mig rive med af andres tempo. Den første 1,5 km. var gennem villakvarterer, rundt om hjørner og op og ned ad fortovene med mange løbere tæt på hinanden. Det var helt rart at komme ud på en større vej - her fyldte feltet den ene kørebane et godt stykke vej, inden det blev trukket langt.

FØRSTE væskedepot var afmærket ved ca. 5 km., så jeg fandt min energigel frem omkring 4,6 km. Jeg måtte kortvarigt ned at gå for at få den op ad lommen. Depotet lod dog vente på sig - det var først ved 6 km. Heldigvis var det ikke en al for sød gel, jeg havde valgt.

JEG var efterhånden kommet ind i et støt og roligt tempo, og det var nemt at komme forbi evt. langsommere løbere. Jeg nærmede mig 1/3 af løbet og følte mig fuld af overskud.

VED ca. 9,3 km. drejede vi mod nordvest og kom ud på et åbent stykke, hvor vi fik vinden næsten som modvind. Det kunne ses lidt på km.tiderne, men det føltes ikke kritisk. Næste vanddepot nærmede sig, men jeg var lidt afventende med min energi-gel. Da jeg begyndte at kunne se tomme energi-gels ligge på asfalten og samtidig kunne skimte nogle folk i gule refleksveste ved en ejendom lidt længere fremme, tog jeg min anden portion energi-gel. Denne gang klarede jeg det i løb. Depotet var ved 10 km., og jeg var nu tæt på at være halvvejs. Det føltes godt!

DA vi drejede mod øst, var der ca. 8,5 km. til mål, og det føltes bestemt overkommeligt. Jeg begyndte at overhale andre løbere, hvoraf nogle var nede at gå. Næste spotpunkt var 3. og sidste væskedepot, som jeg forventede ville komme omkring 16 km. Mentalt var det godt at tænke på, at jeg ville få energi, når jeg nåede dertil - og at der så blot ville være ca. 6 km. til mål.

EFTER depotet var mit mentale billede, at jeg åd meter efter meter - benene gik i et stabilt tempo, lidt langsommere km.tider, men fortsat ingen tegn på krise, omend benene var ved at føles trætte. Jeg følte dog ikke noget behov for at holde gåpauser, og fokuserede blot på min vejrtrækning - og at målet var nært.

MED ca. 1 km. til mål gav mit venstre knæ pludselig efter - jeg løb lidt roligere og mærkede efter. Det ville simpelthen være for surt at oversatse nu. Ikke tale om at jeg ville gå/humpe i mål. Jeg holdt det lidt roligere tempo til der - iflg. mit ur - var ca. 200 meter til mål. Nu måtte det briste eller bære - jeg ville give den gas på opløbsstrækningen, hvor familien ville stå og vente.

HELDIGVIS holdt knæet - farten var god, og jeg nåede ikke at se, hvor mit heppekor stod, men manden min nåede dog at knipse et enkelt billede:



De sidste kræfter - 20 meter til mål.

DER var så lige ca. 125 længere til mål end mit ur mente, men i mål kom jeg.

HER et par minutter efter målstregen - allerede i gang med at tanke depoterne op, og med et lidt ømt venstre knæ.




JEG havde været noget i tvivl mht. påklædningen, men var godt tilpas i mit valg. Da jeg ikke har vintertights og hader at fryse på baller og lår, blev mine lange tights suppleret med et par korte tights. Desuden lange kompressionsstrømper, der i hvert fald har den fordel, at jeg ikke får vabel på min storetå, som jeg ellers har døjet med. På overkroppen en superlækker hættetrøje fra Newline, som jeg kun kan anbefale. Den er yderst åndbar, men samtidig vindstoppende. Helt perfekt til dagens temperatur på blot 5 grader. Afhængig af vindretningen havde jeg den lynet op i halsen - og når jeg havde brug for lidt køling/luft, røg lynlåsen ned.

EFTER bad og omklædning, kørte manden efter sushi og så var der ellers dømt afslapning hjemme på matriklen. Knæet mærkede jeg ikke mere til, da jeg havde slappet af en times tid, og dagen derpå har der kun været lidt ømme lår.

JEG er i dag blevet spurgt nogle gange om ikke det var hårdt, og om ikke det var en hel vildt fed oplevelse at gennemføre. Nej, jeg syntes ikke, at det var hårdt - i hvert fald ikke hårdere end forventet. Og nej, jeg fik ikke et kick af at gennemføre. Jeg har haft langt mere ud af mine lange træningsture. Har nydt den ro og nærmest meditative tilstand jeg har kunnet løbe i. Har nydt at sætte mig et mål, som jeg har gennemført - ikke fordi jeg stod til start i et officielt løb, men fordi jeg havde forpligtet mig overfor mig selv til en given træningsdistance - og selvfølgelig også fordi jeg var tilmeldt løbet i går. Det var jo derfor jeg begyndte at træne længere distancer. Jeg følte, at de andre løbere forstyrrede min "meditation".

Ved 5-km. konkurrencerne, som jeg har været til flere gange, "udnyttter" jeg adrenalin-kicket til at yde lidt ekstra. I går forstyrrede det mig blot, og jeg følte, at jeg brugte unødig energi på at "kæmpe" imod.

JEG er superglad for, at jeg har opdaget glæden ved at løbe langt, ingen tvivl om det - og at jeg har fundet ud af, at jeg kan løbe langt. Måske stiller jeg op til et halvmarathon næste år, måske ikke - men jeg vil holde fast i en tur på 15-16 km. i weekenden, bare fordi jeg nyder det.


FAKTA - Løbekompagniets Halvmarathon 2010:

Km.tider:
1 - 5 km.: 5:01 - 5:10 - 5:17 - 5:21 - 5:27
6 - 10 km.: 5:26 - 5:21 - 5:27 - 5:22 - 5:21
11 - 15 km.: 5:31 - 5:33 - 5:24 - 5:17 - 5:22
16 - 21 km.: 5:24 - 5:32 - 5:28 - 5:29 - 5:32 - 5:24
og sidste 228 meter (iflg. mit ur) på 1:06

Officiel nettotid: 1:54:14 

5 grader, solskin - vind fra nord (5-6 m/sek. )



lørdag den 6. november 2010

Sommerfugle i maven

DET begynder at snurre i maven! I morgen er det tid til mit første ½ marathon. Kl. 13.00 står jeg til start i Aalborg. Vejret tegner godt. Koldt, men stille og solrigt.

OM lidt vil jeg finde mit løbetøj frem, pakke tasken med ekstra tøj, løbeur og gels, og så er det vist ellers tid til at gå i seng, så jeg kan være veludhvilet i morgen. Hvis jeg da ellers kan falde i søvn.

DE sidste dage har ikke været den bedste optakt - var skidt-mads fredag og sov det meste af dagen. Følte mig lidt bedre tilpas sidst på dagen, og løb en noget kortere tur end oprindelig planlagt, men fik trods alt 4,5 km. i benene. Og håber, at jeg har det noget bedre i morgen, når det gælder.

JEG glæder mig, gør jeg...

mandag den 1. november 2010

Test-strik

FOR et par måneder siden blev jeg kontaktet af Ovisgarn via Ravelry, der spurgte om jeg ville test-strikke en tunika, hun havde lavet opskrift på, i størrelse 8 år (Astrids størrelse).

DET ville jeg mægtig gerne, og Astrid fik selv lov at vælge farven. Snart havde jeg garn og opskrift i min postkasse, og vi drog afsted på ferie til Barcelona i starten af september med garn, opskrift og pinde i kufferten.

 Lækkert garn fra Ovis. Rigtig brugervenlig detalje, at den inderste garn-ende er bundet sammen med silkebåndet.

MIN strikkefasthed gav dog lidt hovedbrud, da jeg havde noget færre masker end opskriften angav - og jeg havde ikke mindre pinde med i kufferten. Jeg fik grønt lys til at strikke i min strikkefasthed, og så gik det rask derudad efter lidt re-beregning af maskeantal.

Skøn farve!

MØNSTERET var nemt at læse, og hulmønsteret hurtigt lært udenad. Vel hjemme fra ferien, blev tunika'en dog sat lidt på standby, da andre strikkeprojekter pressede mere på, men i starten af oktober var det tid til at færdigmontere, og jeg nåede et par skud af den færdige model på Astrid inden hun tog på efterårsferie - ovenikøbet i solskin.





FAKTA:
Mønster: Walli Tunika af OvisGarn
Garn: Supersoft fra Ovis - farve akvamarin - 105 gr. - addi rundpind nr. 3 mm.
Start: 7. september 2010
Slut: 14. oktober 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg er ikke helt tilfreds med ærme- og halskanterne. Jeg bøvlede en del med dem - først flanede de, dernæst blev kanten for stram - dette er mit 3. forsøg. Måske jeg burde gøre et 4. forsøg...

Rekord i oktober

JEG fik løbet flere km. i oktober end nogensinde før på en måned, men det er jo ikke så mærkeligt, når nu der står en ½ marathon for døren.

145,57 km. fik jeg løbet, fordelt på 13 ture, hvor den længste blev på 18 km. Jeg har brugt 13 timer, 8 minutter og 42 sekunder på min løbetræning i den forgangne måned. :-)

I går sluttede jeg månedens træning af med en mellemlang tur på 13,9 km. Med kun en uge til min første ½ marathon, står den på nedtrapning, så formen kan toppe på næste søndag.

JEG har nydt de lange ture, og har fået mentalt overskud af dem. Det er bestemt noget jeg vil prioritere også fremover, selvom jeg næppe vil kunne afsætte tid til 2 lange ture om ugen.

DET har overrasket mig, at jeg har haft så nemt ved mentalt at indstille mig på at løbe langt. Jeg har glædet mig til mine lange ture, hvor jeg har testet mig selv, og har løbet med overskud i en klokkeklar tro på, at jeg rent fysisk kunne klare turen. På de længste af mine ture (16-18 km.) har jeg godt kunnet mærke, at jeg blev træt i benene, men først efter 13-14 km, og der har det mentalt været til at overskue de få km. jeg havde hjem.

FØRST da jeg efter en træning skrev til min søster, at jeg nu havde været ude på 17 km. - og dermed så det på skrift, gik det vist rigtigt op for mig, at jeg snart har nået mit mål. Når min søster tidligere har berettet om træningsture på 15-17 km. har jeg følt det fuldkommen uoverskueligt at skulle løbe så langt, men nu tror jeg, at de lange ture er kommet for at blive i min træning.

PÅ nogen af de lange ture har jeg haft ældstebarnet på 10 år med som cykelledsager. Han har kørt med vanddunk og gel til mig, og det har fungeret rigtigt godt, og skønt har det også været med selskab. Andre gange har jeg løbet runder a ca. 4 km., hvor jeg har haft vanddepot liggende. Begge dele har fungeret fint, men jeg foretrækker at løbe ud-og-hjem fremfor runderne.

OM lidt står jeg til start i Aalborg - det forsigtige mål er at komme under 2 timer.