torsdag den 22. december 2011

Snøft, snøft...

VINTEREN giver andre udfordringer for en løber end mørke og kulde. Bedst som jeg syntes, at jeg havde fået styr på påklædningen og havde lagt planer for hvordan jeg skulle få løbet mine 3-4 ture om ugen, blev familien ramt af sygdom.

FØRST blev Jakob og Astrid syge i en uge, hvor gemalen var bortrejst - og tilmed lå jeg selv et par dage med feber, hovedpine og ondt i halsen. Som om logistikken ikke var svær nok i forvejen, så det blev kun til en enkelt løbetur i uge 47, og kun med nød og næppe, da der var lovet storm om søndagen, og det bestemt ikke var en løbetur, der fristede mest. Det hjalp dog, at der julehygge i løbeklubben - dvs. først 6 km. løb og derefter æbleskiver, gløgg og bankospil.

I uge 48 vendte jeg stærkt tilbage og fik løbetrænet 4 gange og nåede knap 40 km. Tjah, og bedst som jeg følte, at jeg var tilbage på rette spor, fulgte en uge, hvor der kun blev plads til 2 løbeture - og manden og Astrid (igen) blev syge.

OP på hesten igen - i uge 50 fik jeg sneget 3 løbeture ind i programmet. Den første var ren LEAN - mens Astrid, der nu var blevet frisk igen (Astrid fik konstateret "kold lungebetændelse", men var hurtig frisk igen efter en 3 dages antibiotika-kur)., var til gymnastik, løb jeg en tur på knap 11 km.  Onsdag tilbød gemalen at blive hjemme hos Signe - der nu lå syg - mens jeg tog i løbeklubben med Jakob og Astrid. Vi løb en dejlig tur med overskud til at snakke - 6 km. sammen med 6:00 min/km.-holdet. Rigtigt hyggeligt at løbe sammen med børnene. Lørdag skyndte jeg mig ud af døren inden gemalen skulle køre til basketkamp, og fik en skøn tur på godt 12 km. i periodevist solskin. Koldt og glat på fortovene, men heldigvis løb jeg det meste af turen på Himmerlandsstien, der er belagt med stenmel og dermed ikke glat. Og jeg tror godt, at jeg kunne vænne mig til at se solen.

JEG følte mig lidt mat, da jeg kom hjem og havde ikke den store appetit. Senere var der lidt ømhed i kroppen og snot i næsen - øv! Det kostede så foreløbig 5 dages ufrivillig løbepause, hvor saltvandsspray og kleenex har været mine trofaste allierede. Men HEY nu er det juleferie og så er der jo masser af lyse timer at lufte løbeskoene i - og endnu ingen sne, så jeg vender da bare tilbage med fornyet styrke og løbelyst. Men nu må baciller og vira godt finde andre familier at belemre  - eller endnu bedre, fordufte helt.

mandag den 19. december 2011

Mauna-kjole

SIGNE viste sig at være ekstremt glad for den strikkede Nova-kjole selvom den ikke var i de sædvanlige yndlingsfarver. Derfor besluttede jeg mig for at strikke endnu en. Først var det planen, at det skulle være endnu en NOVA - måske strikket oppe-fra-ned.

JEG havde imidlertid en anden ide i hovedet, lavede en skitse og nogle beregninger, og så var jeg klar til at omdanne det nyindkøbte Rasmilla-garn til en kjole af eget design.

SIGNE bestemte selv, at kjolen skulle have helt korte ærmer, og den røg straks på kjole-hitlisten.



FAKTA:
Mønster: Mauna by jaassi
Garn: Rasmilla Yndlingsgarn: 15 gr. fv. 068 mørk pink, 65 gr. fv. 067 mørk turkis og 75 gr. fv. 038 turkis på pind nr. 3, 3½ og 4 mm.
Start: 14. november 2011
Slut:  4. december 2011
Særlig teknikker: Old Norwegian Cast-on og Jogless stripes

tirsdag den 22. november 2011

I kulde og mørke skal træningen passes

EFTER den korte træningsperiode på blot 6 uger fra Berlin Marathon til Aalborgløbets ½marathon, er det nu tid til en mere langsigtet træning, hvor hovedmålet er Copenhagen Marathon d. 20. maj 2012.

FØRST og fremmest gælder det om at holde træningen i gang hen over vinteren. Mørket og kulden er de første udfordringer. Mørket kan tackles på 3 (4) måder:

- Planlægning og prioritering
Dette bliver min primære strategi, da jeg også føler, at jeg har brug for noget "ægte" dagslys for at trives og det kan jeg bedst hente, hvis jeg træner om dagen.

- Løb i byen med gadebelysning
Dette bliver min plan B. Til de dage, hvor jeg absolut ikke kan nå at løbe inden mørket lægger sig - måske ikke så velegnet til de længere ture, men jeg tænker, at der kan indlægges noget fartleg på disse træningspas.

- Løb med pandelampe
Denne mulighed ville jeg have forsvoret nogensinde kunne blive en mulighed i min verden, men en træningstur med den lokale løbeklub fik ændret mit syn på det. Sidste onsdag løb jeg med løbeklubben for første gang om aftenen efter mørkets frembrud. Vi startede kl. 19, så jeg forventede egentligt, at vi skulle løbe hvor der var gadebelysning, men ca. halvdelen af holdet havde pandelamper på, og ruten gik til en nærliggende landsby og hurtigt var vi ude på de mørke landeveje. Overraskende nok gav det lys nok til at løbe forsvarligt, selvom vi ikke hver især havde en pandelampe på. Nu vil jeg undersøge markedet og evt. prøveløbe et par modeller.

(- Løb på løbebånd)
Løbebåndet er i og for sig et udmærket alternativ, når vinteren byder på sne og glatte veje, og jeg har nem og fri adgang til løbebånd på mit arbejde, men... mine tidligere forsøg medførte smerter i mit højre knæ efter få km. på løbebåndet. Og jeg havde varmet godt op på crosstrainer inden.

KULDEN i sig selv bør ikke blive en hindring for at vedligeholde træningen i vinter. Det er jo blot et spørgsmål om den rette påklædning. Selvom jeg har forsøgt mig med lag-på-lag - specielt på underkroppen - har jeg haft problemer med at holde varmen på baller og lår - selv efter længere ture, hvor jeg ellers har fået varmen og har fået sved på panden. Jeg husker det ikke som et problem fra tidligere år, men tænker, at det nok skyldes distancerne, som generelt er blevet noget længere nu.

MIT seneste forsøg var med lange skiunderbukser under de lange (tynde) tights. Det var en del bedre end lange tights med korte uden på, men stadig var jeg koldere på baller og lår i forhold til resten af kroppen. Jeg har nu kig på nogle "uldne mormor-dimser", som Nordboen kalder dem - og hun må jo vide, hvad der virker i kulden - de er på ønskesedlen til jul, men spørgsmålet er om jeg kan vente så længe.


Billede lånt fra joggeshop.no


SÅ indtil nu har kulden været min største udfordring. Det går fint med at få planlagt løbeturene i hverdagen, så jeg kan komme af sted inden mørkets frembrud. Heldigvis er børnene nu så store, så de kan være alene en times tid, og ellers udnyttes weekenderne til et par ture, så jeg kan holde den ugentlige træningsmængde oppe.

Uge 45: 11,2 km. - 8 km. - 11,2 km.
Uge 46: 7,44 km. - 12,5 km.(2,44+7,66+2,41km.) - 11,2 km. - 7,58 km.

DER er nu ca. 26 uger til Copenhagen Marathon - og jeg lader mig inspirere af dette program til min træning, idet jeg regner med at gentage nogle af ugerne i sidste halvdel af programmet, så jeg forhåbentlig bliver "programmeret" til at synes, at 20 km. er en fin lille tur.

mandag den 7. november 2011

Aalborgløbet - take 2

DET var med en noget mere afslappet attitude end sidste år, at jeg i år gjorde klar til at løbe halvmarathon i Aalborg. Meget er ændret i løbet af det sidste års tid. Mentalt er jeg rykket meget og der er kommet langt flere træningskm. i benene, selvom træningen op til denne halvmarathon ikke har været optimal grundet en lille skade i den ene balle/hofte.

VI fik afleveret børnene til pasning hos noget familie i Aalborg og var fremme ved løbsområdet ca. ½ time før start, hvor vi fik afleveret vores ekstra tøj i garderoben og fik påmonteret chippen på skoene. Jeg fandt også min løbemakker, der skulle have sin debut på distancen - her var pulsen og spændingsniveauet noget højere.

TAKTIKKEN blev diskuteret - jeg satsede på en PR, og havde en ide om at jeg ville lægge ud på 5:05-5:10 min/km. og se hvor langt jeg kunne nå inden jeg mærkede noget til min hofte. I værste fald var jeg indstillet på at stå af, hvis fysikken ikke holdt.

VI fulgtes ad de første km. mod første depot. Jeg fandt hurtigt et godt flow, hvor jeg følte mig godt løbende med overskud - men noget hurtigere end jeg havde forestillet mig. Jeg valgte dog at holde tempoet så længe det føltes komfortabelt - alt hvad der blev sat ind på kontoen, kunne der jo senere tæres på, hvis jeg fik problemer med hoften.

VED første depot greb jeg hurtigt et glas vand og drak ca. halvdelen, men det var alt for koldt efter min smag og gjorde ikke noget godt i maven. Omkring 7 km. faldt min makker fra og slog over i skiftevis gang og løb. Jeg fortsatte det gode flow nogle km. endnu og glædede mig over, at der ikke var tegn på smerte i hoften.

KORT efter 10 km. var andet væskedepot, hvor jeg tog lidt energigel og noget vand.  Km.tiderne faldt lidt, men gennemsnitstempoet var stadig bedre end planlagt og ingen problemer med at holde et godt flow. Ved 14 km. begyndte det dog at føles tungt, og jeg frygtede, at jeg havde lagt for hårdt ud - men det var også her, at der var en af de få stigninger på ruten. Jeg holdt fokus på væskedepotet, der ville komme omkring 16 km.-skiltet - og her ville jeg tage en kort gåpause for at løsne de efterhånden tunge ben.

DA jeg var ved at være fremme ved væskedepotet, overvejede jeg at springe det over, da jeg ikke følte, at energigelen og vandet havde gjort noget godt for mig, men holdt mig til den oprindelige plan og tog begge dele, og fik sporet tankerne ind på, at der nu var kun ca. 5 km. til mål, og at jeg stadig havde gode chancer for at sætte en ny personlig bedste tid på distancen.

JEG følte mig omtrent så slidt på de sidste 5 km. som i Berlin - forskellen var bare omgivelserne. I Berlin blev jeg båret frem - her løb jeg langs en stort set mennesketom landevej, og med blot 500 løbere til start, kom jeg også ofte til at løbe alene på strækningen. Ved 18 km. havde jeg igen en kort gåpause, hvorefter jeg besluttede mig for at forsøge at holde den løbende til mål.

TUNGE var benene og hvert et skridt føltes som en kamp - men jeg kunne glæde mig over, at det ikke var min balle/hofte, der gjorde opmærksom på sig selv, og at det trods alt så ud til, at jeg ville nå i mål i en klar ny personlig bedste tid, og ikke bare med en forbedring på få sekunder.


DE sidste par hundrede meter prøvede jeg at øge tempoet, og da jeg kunne se målporten og tiden på det store ur (1:49:xx) gav jeg den sidste slutspurt. YES - jeg nåede i mål på under 1:54:00 - tiden blev noteret til 1:49:24. Jeg fandt noget vand og et stykke frugt, og gik derefter i garderoben efter mine ting, så jeg kunne komme i bad.


PUHA benene var ømme, men det gjorde godt at komme i bad og få det fugtige tøj af. Bagefter mødtes jeg med min mand - der også havde løbet i ny personlig bedste tid - og vi fik tanket lidt op med chokolade og sodavand inden vi hentede børnene og kørte videre til sushi-"party" hos min gamle løbeveninde. Perfekt måde at fejre 2 x PR!

Hjemmelavet sushi fra en tidligere lejlighed

FAKTA: 21,0975 km. (21,21 km. iflg. gps) - 1:49:24 - 10 grader, skyet
1-5 km.: 4:48, 4:56, 4:55, 4:54, 4:58
6-10 km. 5:05*, 4:57, 5:06, 5:00, 5:02
10-15 km. 5:23*, 5:12, 5:03, 5:13, 5:12
16-21 km. 5:23, 5:35*, 5:27, 5:22, 5:32, 5:23
sidste 97,5 meter: 57 sekunder
* - væskedepoter

KM.tiderne fortæller vist deres tydelige sprog om, at jeg lagde for hårdt ud, og at jeg ikke har fået trænet så mange længere ture efter Berlin Marathon.

DAGEN derpå er jeg lidt øm i min højre hofte, så nu får den lige et par dages ro, inden jeg stille og roligt genoptager træningen. Evt. må jeg have en fysioterapeut til at se, hvad problemet er.

torsdag den 3. november 2011

Mod halvmaraton

HURTIGT blev det hverdag igen efter årets store mål, Berlin Maraton - og efteråret har meldt sin ankomst med færre lyse timer i døgnet til at få løbet i. Det kræver lidt mere planlægning, og et par gange er jeg blevet overrasket af mørkets komme.

HELDIGVIS har jeg ikke skullet løbe så lange ture nu, da næste mål "blot" er en halvmaraton. Jeg har været glad for, at jeg fik sat mig et mål - noget har jeg nok lært af tidligere erfaringer, hvor manglende målsætning, har gjort det alt for nemt at springe en løbetur over... og så også lige den næste.

EFTER de første ugers post-maraton-træning, fik jeg lidt smerte/ømhed i min højre balle/hofte. Først overhørte jeg det stædigt. Det blev hverken værre eller bedre af at sætte tempoet ned, og det gik jo også hurtigt over bagefter. Det var rigtigt frustrerende, da jeg følte mig sprængfyldt med energi og lette ben - altså bortset fra smerten i højre hofte.

JEG nåede dog frem til, at det nok var klogere at holde træningsmængden lidt nede og give mig selv lidt ekstra restitution, hvis jeg fortsat skulle tro på chancerne for at sætte PR på halvmaraton-distancen i starten af november. Derfor er min træning frem mod weekendens halvmaraton ikke blevet, som jeg planlagde umiddelbart efter Berlin, men nu ser det heldigvis ud til, at hoften har haft glæde af skånetræningen.

TRÆNINGEN har set således ud de sidste 3 uger af oktober:
7. oktober - 11,2 km.
9. oktober - 14 km. (begyndende smerte i højre hofte/balle)
12. oktober - 7,5 km.
14. oktober - 11,2 km.
16. oktober - 15,5 km.
19. oktober - 5,6 km.
21. oktober - 11,2 km.
23. oktober - 12,6 km. (12 min. opvarmning, 5 minutter i højt tempo, 1 minuts gåpause, etc)
27. oktober - 11,2 km.
29. oktober - 4,5 km. (tempotur - ingen tegn på smerte i hoften)
30. oktober - 5,6 km. (første træning med løbeklubben)

OG således nåede jeg op på 128,34 km. i oktober måned, og mine nyeste løbesko - indkøbt i juli i år - har rundet 450 km., så det er snart på tide, at jeg kigger mig om efter et par nye. 

JEG er meget spændt på, hvordan det går på søndag til Aalborgløbet. Vejret tegner fint med ca. 10 grader og skyet vejr med ikke så meget vind.

onsdag den 26. oktober 2011

Småt er godt

OKTOBERS strikkerier er i småtingsafdelingen - i hvert fald, det jeg har fået færdigt, for der er nemlig kommet et par nye større projekter på pindene også.

LÆNGE har det været planen at jeg skulle strikke og filte mig et par nye hjemmesko, da de gamle blev kasseret grundet flere store huller i sålen. Garnet var indkøbt allerede i februar, og da efteråret meldte sin ankomst var der ingen vej udenom.

Må stadig forundres over størrelsen før filtningen!
FAKTA:
Mønster: Felted Clogs by Bev Galeskas (kan købes hos http://www.getknitted.com/)
Garn: 240 gr. Natur Uld fra Hjertegarn fv. 1500 (grå) på pind nr. 9 mm.
Start: 8. oktober 2011
Færdige: 11. oktober 2011
Modifikationer: Jeg strikkede den inderste sål med dobbelt garn. Sålen har tilsidst fået et lag flydende latex for at gøre dem skridsikre og mere holdbare.

JEG filtede dem på 40 grader i vaskemaskinen - og de blev tæt filtede og skulle strækkes noget for at passe mine fødder, men så fik de også en dejlig tæt pasform. Jeg husker, at mine gamle gav sig noget og blev større i brug.


De færdige clogs - dejlig varme.
--------

MENS jeg ventede på, at mine clogs skulle tørre, gik jeg igang med et tørklæde i en rest mohairgarn.


DET skred hurtigt frem på de tykke pinde. Mønsteret er enkelt, men jeg synes, at det giver et sofistikeret look i al sin enkelhed.

FAKTA:

Mønster: Opal af Kim Hargreaves fra bogen Winter Blooms
Garn: 90 gr. mohairgarn i støvet blågrå (købt i Rema1000) på pind nr. 9 mm. med dobbeltgarn.
Start: 10. oktober 2011
Færdigt: 17. oktober 2011

JEG er meget tilfreds med det færdige resultat. Det er superlækkert og fnuglet.






--------



ENDELIG blev det til 2 par pulsvarmere/fingerløse vanter - et par til mig selv og et par til Astrid.

Astrids i grånistret strømpegarn og mørk lyng arwetta.

Mine i grånistret strømpegarn og lys lyngfarvet arwetta.


FAKTA:
Mønster: Easy Handspun Mitts af Vera Brosgol (Ravelry-link)
Garn: Til Astrids gik der ca. 10 gr. af det grånistrede strømpegarn (vist nok fra Kvickly) og lidt mindre af arwettaen i den mørke lyngfarve. Til mine gik der ca. 15 gr. af det grånistrede strømpegarn og lidt mindre af den lyserøde arwetta. Begge strikket på pinde nr. 3 og 3,5 mm.
Start: 21. oktober 2011 (mine)/23. oktober 2011 (Astrids)
Færdige: 22. oktober 2011 (mine)/23. oktober 2011 (Astrids)

JEG slog 40 masker op til mine egne, og 32 til Astrids. Begge par er allerede taget i brug.

:

tirsdag den 25. oktober 2011

15+13=28 km.

SØNDAG d. 4. september stod der LAAANG træningstur i kalenderen. Uheldigvis var det også en dag, hvor Astrid skulle til fødselsdag, og vi alle skulle til klassearrangement med Jakobs klasse. Enten skulle jeg stå tidligt op og spise morgenmad, så jeg kunne komme af sted ved 9-tiden - og forhåbentligt inden det blev for varmt, eller jeg skulle vente til sidst på eftermiddagen og udskyde aftensmaden til 8-tiden. Den sene tur var den mest tillokkende, men manden skulle også have tid til en lang træningstur, og det ville være lige i overkanten hvis børnene skulle være alene hjemme i 2½-3 timer, hvis vi løb samtidig.

DAGEN forinden havde vi haft en bekendt, der løber maraton på eliteniveau, på besøg til en snak om løb. Vi snakkede bl.a. om, hvordan man får træningen passet ind sammen med job og familie. Han løber selv ca. 200 km. om ugen - hvilket for motionister som os lød helt vildt.

ET af hans "trick" var at løbe 2 træningspas på en dag. Hvis de 2 træningspas falder inden for 12 timer, skulle man kunne få næsten samme udbytte, som hvis man havde løbet det i et træningspas. Desuden fik vi at vide, at vi løber alt for hurtigt på vores lange træningsture, og med fordel kunne sænke tempoet ½-1 minut/km. og derved belaste kroppen mindre. Vi skal være knap så fokuserede på km.antal som på tiden tilbragt på løbestierne.

JEG tog ideen til mig, og lagde ud søndag formiddag ved 11-tiden med en rolig træningstur i formodet marathon-tempo. Målet var ca. 15 km. og da det allerede var ret varmt, lagde jeg vand ud og tog runder på grusvejene i nabolaget. Jeg var lidt spændt på, og jeg kunne affinde mig med det langsommere tempo, men jeg fandt hurtigt ind i en god rytme, og havde det fint med at løbe langsommere end normalt. Benene føltes rimeligt friske, da jeg sluttede træningsturen af efter de 15 km, og det virkede ikke uoverskueligt at skulle løbe endnu et træningspas senere på dagen.

CA. 8 timer efter dagens første træningstur var afsluttet, var jeg igen i løbeskoene, og var positivt overrasket over, hvor friske benene var og hurtigt fandt jeg ind i et godt flow i nogenlunde samme tempo som tidligere på dagen. Selv da jeg sammenlagt passerede 25 km., var der ingen træthed at spore i benene. Så alt i alt blev det en supergod oplevelse med 2 træningspas og sammenlagt 28,3 km. på en dag.

FAKTA - 1. træningspas: 15,08 km. - 1:31:29 - 20 grader
FAKTA - 2. træningspas: 13,22 km. - 1:19:43 - 19 grader

torsdag den 6. oktober 2011

Restitution og nyt mål

EUFORIEN har lagt sig bare en anelse ovenpå en fantastisk maraton-oplevelse - benene var ømme dagen derpå, og det var ikke spor sjovt at gå på trapper. Værst var det, da vi havde siddet låst fast i næsten samme stilling i bussen på vejen hjem, så trappen ud af bussen blev taget baglæns - det var knapt så hårdt for benene.

TIRSDAG lokkede jeg Signe med på en tur i det fine vejr. Hun på cykel og jeg på lidt stive gåben. Vi gik på brombærjagt og det blev vist til ca. 3 km. Herligt, for vi fik fyldt en skål med lækre vilde brombær og jeg fik løsnet benene.

ONSDAG var der en klar bedring i de ømme muskler, og jeg besluttede mig for at tage en lille rolig løbetur. Det blev til 4 km. i adstadigt tempo med hunden i snor.

FREDAG igen i løbetøjet og ud på en rask løbetur på 5,6 km. Vejret var skønt og benene virkede friske. Jeg havde søgt på nettet for at finde anbefalinger til træning EFTER maraton. Nogle steder anbefales det at holde pause i et par uger, andre anbefaler en uges pause, og andre foreslår, at man løber et "spejl" af de træningsturene man havde de sidste par uger op til marathon. Jeg endte med at beslutte mig for at følge min intuition og lytte til min krop.

SØNDAG blev det en lidt længere tur på 7,5 km. - her kunne jeg godt mærke, at der stadig er træthed i krop og  ben. De første 5 km. gik fint i stabilt tempo, men jeg mistede noget på de sidste par km.

Tanken er snart fuld igen!


Image: Salvatore Vuono / FreeDigitalPhotos.net

TIRSDAG var jeg afsted igen. Jeg havde lige en lille pakke, der skulle afleveres på posthuset, så efter 2 km. havde jeg et lille afbræk. Derefter løb jeg en sløjfe på ca. 6 km. inden jeg rundede biblioteket for at hente en bog. Med den under armen gik det hjemad. Jeg troede, at jeg havde fundet en smutvej, men det var via kirkegården, så det blev lige til en ikke-planlagt gåpause. Samlet blev det til en 10,6 km. tur.

ALT i alt er det skønt at være i noget der ligner normal træning igen. Næste mål er sat - i starten af november løber vi en halvmaraton i Aalborg, hvor jeg havde min halvmaraton-debut sidste år. Vi kan jo lige så godt høste lidt mere "afkast" af vores store træningsindsats, og det føles også godt at have en mål at træne imod.

ET nyt maraton er også under overvejelse. Mest sandsynligt er det, at det bliver København Maraton i maj, men nu må de næste par måneders træning, korte dage og vinterens komme vise om det bliver realistisk at træne nok til et forårsmaraton.

mandag den 3. oktober 2011

NOVA-kjole

DER var ingen tvivl, da jeg så opskriften på NOVA-kjolen. Den måtte jeg bare strikke til Signe. Og der måtte bestemt være noget garn i mit lager, der kunne bruges. Valget faldt på et nøgle Zauberball i røde toner (Tranebær), som jeg havde købt på Fanø Strikkefestival for 2 år siden. Jeg er vild med de lange farveskift, der er i garnet, men skulle finde en anden farve, evt. anden garnkvalitet, det kunne strikkes sammen med.

LIDT research på Ravelry gav mig inspiration til at få fat i et nøgle Zauberball i farven Schokocreme (brune, hvide og sorte nuancer) - dette tørklæde (ravelry-link) var hovedinspirationen.

DERNÆST et par strikke prøver - min strikkefasthed passede ikke helt, og så ellers derudad. Jeg besluttede mig hurtigt til at strikke striberne med kun 4 omgange mod opskriftens 6 - det gav nogle pænere farveskift i striberne.

KJOLEN lå lidt stille i sommers - og jeg kunne ikke helt beslutte mig for om jeg var tilfreds med den, og gik lidt i stå, da jeg kom til samlingen af ærmer og bol. Først havde jeg forestillet mig, at den skulle have korte ærmer, da jeg ikke kunne forestille mig, at Signe ville gå med den uden en langærmet bluse under - men hun så billederne på opskriften og snakkede om lange ærmer. Det endte nu med korte ærmer alligevel, da hun i en prøvning klagede over, at garnet kradsede.

Klar til at samle bol og ærmer


ET par andre projekter fik lov at overhale indenom, men i september fik jeg endelig samlet delene og gik i gang med den del af opskriften, der kræver lidt mere opmærksomhed.

OG med Signe til at heppe, kom jeg endelig i mål med Nova-kjolen. Jeg er vild med striberne, og hvordan de 2 farvenuancer klæder hinanden.




FAKTA:
Opskrift: Nova af Signe S. Simonsen
Garn: 80 gr. Zauberball fv. Tranebær (fra lager) og 75 gr. Zauberball Schokocreme (indkøbt til dette projekt) - pind nr. 2,5 mm. og 3,0 mm.
Start: 8. april 2011
Slut: 30. september 2011
Hot or not?  Den ser ud til at komme godt fra start - Signe ville sove i den, og har den på i børnehave, så nu bliver det spændende at se, om de alternative farver kan konkurrere med alt det lyserøde, der ellers er i skabet.


OG til sidst lidt billedspam af en ung dame, der nok ved, hvordan man skal posere:




lørdag den 1. oktober 2011

Berlin Marathon - løbsberetning




ENDELIG kom dagen, som jeg skiftevis har frygtet og glædet mig til. Dagen som de sidste 8-9 måneders træning har været rettet imod. Dagen hvor en ny maraton-løber måske skulle ”fødes”.


DA mobilen bippede ca. 05:30 var jeg omgående lysvågen. Overraskende nok var jeg faldet i søvn uden problemer, og havde sovet fint hele natten. Ingen mærkelige drømme og ingen søvnløshed.

MIN morgenmad bestod som den oftest gør af havregryn med mælk. Og så lige et stykke rugbrød med nutella, så der var fyldt godt op til de næste mange timers strabadser.

KL. 7 var der afgang fra lejligheden – solen var efterhånden stået op og sendte sine stråler over den vågnende by. Jo nærmere vi kom Brandenburger Tor, jo flere løbere stod der på toget.

DER var allerede noget kø ved indgangen til løber-området, selvom klokken endnu ikke var 8. Vi stillede os i kø til wc’erne med det samme – her var køen også voksende. Ikke alle havde fået stillet sig i kø i tide - foran i køen, var der en mand, der havde store problemer med at holde sig og hoppede noget rundt - hold op, hvor der blev grinet. En sød pige i køen ved siden af, lod ham komme til før hende, hvilket udløste klapsalver - og da han som en meget lettet mand kom ud af wc-vognen, blev der igen klappet.

VED 8-tiden spiste vi vores medbragte bananer og drak lidt vand. Bagefter fik vi afleveret vores poser med ekstra tøj, og kunne nu se, at køen til området var vokset betragteligt. Vi begyndte at bevæge os mod startområdet – undervejs var vi i skoven og tisse, og ca. 20 minutter før start var vi klar i vores startbås, og jeg smed min gamle løbetrøje, der alligevel var gået i stykker i lynlåsen.

SOMMERFUGLENE flagrede i maven og det var helt vildt at se så mange mennesker samlet i startområdet. Vi fik ønsket hinanden godt løb, for vi havde ingen intentioner om at vi skulle eller kunne følges ad.

KL. 9 så vi starten gå – vi kunne ikke høre noget, men kunne se en stor mængde røde balloner stige til vejrs. Kort efter blev de følgende startgrupper kaldt frem, og få minutter senere var det vores tur til at bevæge os frem mod startstregen.

JEG forventede, at der ville være så tæt og langsomt løb i starten, at jeg ikke ville kunne finde mit eget tempo på de første 4-5 km., men da starten er på meget brede veje, var der ingen problemer, da vi var nået få hundrede meter ud på ruten.

MIT udgangstempo lå på ca. 5:50 min/km. helt som planlagt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men de høje bygninger og de mange vejtræer gav god skygge, hvor temperaturen var rigtig behagelig.

MIN strategi var at drikke vand ved alle depoterne og indtage første portion energigel ved 11,5 km-depotet og derefter for ca. hver 5. km. Planen var endvidere at løbe non-stop (på nær depotstop) til 11,5 km. og derefter slå over i 5:1 resten af løbet.

ALLEREDE ved 7-8 km. følte jeg, at jeg skulle tisse og ved 9 km.-depotet forsøgte jeg at finde en wc-vogn, men de var aflåst. Trangen var ikke større end jeg sagtens kunne fortsætte. Ved 11,5 km. depotet fik jeg fumlet min energigel op af lommen og greb et bæger vand. Jeg gik et stykke, mens jeg drak, og bagefter fik bakset resten af energigelen i lommen igen. Jeg begyndte herefter at skiftevis løbe og gå. Ved min anden gåpause, var der nogle danske tilskuere, der kom med opmuntrende bemærkninger og bød mig på Gul Gajol :-O – jeg smilede og vinkede til dem; alt var jo efter planen, og jeg var bestemt ikke i krise.

I solen var det varmt, men jeg søgte skygge, hvor det var muligt og sørgede ellers for at drikke et helt bæger vand ved hvert depot og tog gerne et ekstra bæger vand, som jeg hældte ud over mine håndled for at køle ned, så varmen var ikke generende for mit løb.

TEMPOET i mine løbeintervaller var godt, ca. 5:25 min/km. Benene var bare gode og jeg måtte virkelig holde igen. Ved 17,5 km.-depotet så jeg et par andre løbere stå ved wc-vognene, og jeg skyndte mig at tage opstilling, så jeg kunne få tømt blæren – ingen grund til at det skulle genere, selvom jeg sikkert kunne have klaret en del km. endnu.

DE følgende km. gik rigtigt godt – stadig følte jeg, at jeg måtte holde igen for at spare på kræfterne. Jeg løb nu ca. 5:40 i løbeintervallerne.

OPBAKNINGEN fra de danske tilskuere var helt fantastisk, og jeg nød løbet, vinkede til tilskuerne, når der blev råbt ”kom så Danmark” og følte, at jeg løb med et stort smil.

DE 28 km. blev nået og jeg mærkede stadig ingen træthed i benene. Det var virkelig en fornøjelse, at strategien så ud til at virke, og at jeg fortsat havde nemt ved at holde et godt flow på løbeintervallerne.

JEG var spændt på de næste 5-7 km. – nu var jeg på ukendt område, men jeg følte mig virkelig ovenpå og sikker på, at jeg nok skulle gennemføre. Efterhånden var der flere løbere, der var nede at gå, og efter de 30 km. så jeg flere med kramper, der måtte ud og strække ud. Jeg havde fortsat forbavsende friske ben og holdt mig til min strategi.

MELLEM 30 og 35 km. boblede hovedet med positive tanker, jeg tænkte på alle de søde kommentarer her fra bloggen og fra facebook og ikke mindst fra min løbemakker – jeg var nærmest flyvende. Jeg havde frygtet distancen, og nu følte jeg, at jeg var som skabt til det.

OMKRING de 35-36 km. begyndte det dog at gøre lidt ondt, når jeg skulle i gang med at løbe efter en gåpause, så jeg besluttede mig for, at jeg ville løbe resten af vejen non-stop. Ved 38 km-depotet tog jeg dog hurtigt et bæger vand og et stykke banan, og så var det ellers bare at nyde de sidste km.

DA jeg drejede ind på Unter den Linden med Brandenburger Tor længere fremme og blot 1,2 km. til mål, fik jeg gåsehud og en klump i halsen – det var stort! Jeg var lige ved at knibe en tåre. Det var næsten ikke til at fatte, at jeg snart var i mål og uden krise havde gennemført en maraton.

MED ca. 200 meter til mål satte jeg de sidste kræfter ind i slutspurten, sugede de sidste indtryk til mig og strakte armene i vejret mod publikum. Dagen forinden var der flere inline-skatere, der havde haft overskud til at gejle publikum op på opløbsstrækningen og høstede stort bifald, og jeg havde sagt, at hvis jeg havde lige så meget overskud, så ville jeg også gøre det. Jeg havde ikke drømt om, at jeg ville være så overskudsagtig til sidst, men hold op det var fedt. Efteranalysering af data fra mine sidste ca. 7 km. viser, at jeg løb med 5:37 min/km., så min disponering har været helt rigtig.

DET var lidt antiklimaks at nå i mål og ikke have nogen at dele oplevelsen med. Mens jeg ventede på at få min medalje udleveret, kom der et par danskere i køen bag mig, og vi fik snakket lidt. Min spurt var blevet bemærket - og da jeg stod og forsøgte at tørre sveden ud af mine øjne, tilbød den ene af mig et par stykker køkkenrulle, som han havde haft med i lommen. Avs, det gjorde ondt, når saltkrystallerne kradsede i huden.

JEg havde aftalt med min mand, søster og svoger, at vi indtil kl. 13.30 ville mødes ved vanddepotet, og derefter på et aftalt sted på plænen foran Rigsdagen. Jeg var først i mål efter 13.30, så da jeg havde fået skyllet sveden af ansigtet, fået noget vand at drikke og havde hentet min goody-bag, gik jeg mod det aftalte sted. Kort efter dukkede min svoger og mand op – min søster var blevet ved vanddepotet for at vente i 10-15 minutter mere. Hun dukkede dog snart op med en øl i hånden, og svogeren og jeg skyndte os at få hentet vores.

PÅ vej mod øl-depotet, blev jeg ”anråbt” af et par løbere fra den lokale motionsklub og vi fik lige udvekslet -  helt kort - hvordan løbet var gået. Bagefter fordøjede vi indtrykkene, mens vi spiste vores medbragte sandwich og drak vores alkoholfrie Erdinger, der faldt på et tørt sted.




DA vi havde siddet lidt, begyndte jeg at mærke træthed og ømhed i benene - primært i mine lægge, men overordnet set, havde jeg det helt fantastisk, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg løber en marathon. Nu er spørgsmålet bare, hvornår og hvor det bliver næste gang.


FAKTA: 42,195 km. (iflg. gps 43,25 km.) - 4:18:55 -  ca.20 grader, sol, vindstille

Første ca. 12 km - 5:51 min./km
Følgende ca. 24 km. (incl. tissepause) - 6:09 min/km.
Sidste 6,8 km. - 5:37 min/km.




MIN seje søster var suverænt løbende - i sin 3. marathon skar hun ca. 15 minutter af sin tid, og kom under 4 timer. Min svoger havde et godt løb - kom igennem uden kriser og løb lige op med sin hidtil bedste marathontid (i sit 10. marathonløb). Min mand mødte muren og sled sig igennem de sidste 10-12 km. men klarede det flot ca. 9 minutter hurtigere end mig - men hold op hvor havde vi forskellige oplevelser af vores første marathon. Og nu forstår han hvordan kvinder, der har en hård fødsel, kan sige, at de vil have flere børn. ;-)

torsdag den 29. september 2011

Marathon optakt

VI ankom til Berlin torsdag sidst på eftermiddagen og mødtes med min søster og svoger ved den tidligere Berlin Tempelhof lufthavn (hvor der var luftbro efter 2. verdenskrig). Her var der dels udlevering af startnumre dels stor sportsmesse.

HANGARERNE var fyldt med fristelser i form af løbegear fra alle tænkelige mærker - sko, tøj, ure, energiprodukter, vabelplastre, etc. Én hangar var primært med stande, hvor marathon-arrangører gjorde reklame for deres marathonløb.

EFTER en smagsprøve på den alkoholfrie Erdinger, som man får tilbudt efter målgang, og lidt mad, tog vi ud til lejligheden i Steglitz, hvor vi studerede det udleverede materiale.

FREDAG var der dømt sight-seeing i smukt sensommervejr. Vi var forbi Berliner Dom, Berliner Fernsehturm og dernæst ude og se på resterne af muren:






OG så forbi det legendariske Checkpoint Charlie:



inden vi sluttede dagens sightseeing af med en "balje" kaffe på Star Buck.

LØRDAG øvede vi os lidt på at stå tidligt op, da vi skulle deltage i Frühstückslauf fra Schloss Charlottenburg til det Olympiske Stadion. Løbet er et stille og roligt opvarmningsløb, hvor mange møder udklædte op. Vi jokede lidt med, at vi sikkert ville møde nogle, vi kendte, blandt de ca. 10.000 deltagere. Og midt i mængden lykkedes det os faktisk at spotte et kendt ansigt i en flok vikinger - det var deltagere fra vores lokale løbeklub.

TUREN til det Olympiske Stadion foregik i adstadigt tempo og med bølge og klapsalver undervejs. Efter en halv runde på stadion, kom vi ud til morgenmadsboderne. Vi havde medbragt et par poser, så vi kunne samle "provianten" ind - der var trængsel omkring boderne - og bagefter finde et sted og sidde og spise det store morgenmåltid.

LØRDAG eftermiddag tog vi ind til målområdet ved Brandenburger Tor for at se Inline-skating Marathon - og samtidig kunne vi lige få en fornemmelse af området inden vi selv skulle i ilden.


Ved "Denkmal für die ermordeten Juden Europas"

LØRDAG aften blev der snakket strategi, monteret startnummer og chip og gjort alt klart til næste dag. Og så var det ellers tidligt i seng - spændte på næste dag og om vi kunne falde i søvn.

onsdag den 21. september 2011

Next stop Berlin

I dag ankom min mor, som skal være børne-, hunde- og huspasser de næste dage, hvor vi tager til Berlin. Børnene er spændte og har glædet sig til hyggedage med mormor.

VI har pakket og er næsten klar til afgang i morgen tidlig - mangler bare vores proviant til busturen. Der blev også plads til en god bog og lidt strikketøj i tasken. Turen derned skal nydes - dejligt med læse/strikketid.

JEG glæder mig vanvittigt til endelig at stå til start, men er også meget spændt. Holder benene, kan jeg gennemføre taktikken, og bliver dette blot det første af mange marathon'er?

VI "ses" om en uges tid!

tirsdag den 13. september 2011

Hindbærskoven - fotodok

HER er lidt fotodokumentation fra min tur forleden gennem Hindbærskoven - som vi kalder en af vores nye yndlingsture i nabolaget. Billederne er taget med mobilos og nogle i løb, så kvaliteten er ikke den bedste, men det giver nok et indtryk alligevel.


Først langs å-dalen med byen på den anden side





dernæst åbne marker og ådal så langt øjet rækker




høstede marker og ådalen




Rå natur




Køer på græs i det fjerne




og nogle gange får lige her bag hegnet




mere kvæg




På vej op ad sandbakken




snart ved toppen




Tilbageblik fra sandbakken




Hindbærskoven - hindbærkrat på begge sider af markvejen




glimt fra hindbærskoven




på vej hjem - lige en lille stigning mere og majsmarker til begge sider




Trætte ben?!


torsdag den 8. september 2011

Løbsberetning - 24 timers løb Viborg

ANDEN weekend i august stod der 24 timers løb på kalenderen sammen med kollegaer fra mit arbejde. Vi stillede med et hold i kategorien op til 24 løbere med nedskruede forventninger i forhold til sidste år, hvor vi ellers var meget opsatte på, at vi skulle give den et ekstra hak i år.


Stemning langs Søndersø i Viborg

LØRDAG eftermiddag var vi sat på til at løbe. Manden og jeg skulle hver have 3 omgange, og Jakob og Astrid var sat på til 2 omgange. En ven havde meldt sin ankomst i weekenden, og da han også løber, var han nem at overtale til at tage et par omgange for holdet.

JAKOB tog første tur - han var meget opsat:



DET gik rigtigt fint, og han klarede runden i 27:51 minutter.



Desværre fik han store smerter i den ene hæl, og vi var lidt spændte på om han kunne klare en runde mere.

ASTRID blev sendt af sted af Jakob - her står hun og venter



MENS moren og lillesøster ser spændt til:






ASTRID kom rundt i den flotte tid 30:06 og var godt tilpas. 
IMENS blev der hygget gevaldigt i og omkring vores telt:

DER var masser af gode forsyninger - kaffe, kage, vand, frugt, chokolade og meget mere.

MIN løbemakker dukkede op for at heppe - skønt at se hende.


OG snart var det tid til mine 3 runder, som jeg havde besluttet skulle løbes lige i rap - så fik jeg jo en lang træningstur ud af det. Manden løb en af sine ture lige før mig - den skulle bare have gas. Vores ven havde lagt pres på ham, men det var min mand, der løb hurtigste runde i tiden 23:45 :-)
Klar og lidt spændt
Fuld gas og snart i mål


MÅLET for mine runder var at finde et godt stabilt flow, så jeg kunne komme de godt 17 km. igennem med overskud, og ikke mindst nyde turen. Jeg var noget spændt på det, og var næsten ved at fortryde min beslutning efter torsdagens lange tur på 25 km. Men det gik bare supergodt og jeg virkelig nød mine 3 runder omkring Søndersø. 



BAGEFTER var der mad i teltet og mere hygge og snak:

Computeren midt på bordet har installeret stopur, så alle kan følge med i tiderne


MENS jeg havde været ude på mine 3 runder, havde min søde løbemakker været hjemme og hente løbesko og -tøj - og så løb hun lige Jakobs tur (Vi havde et par ledige numre), så han ikke skulle belaste sin hæl mere. Hun er simpelthen fantastisk!

STEMNINGEN var supergod, men da vi jo egentlig havde besøg fra Sjælland, kørte vi hjem ved 22-tiden - vi havde taget vores tørn, og havde indhentet ca. ½ time i forhold til tidsplanen. Og da det så ud til, at der kunne komme til at mangle en eller 2 løbere søndag formiddag, aftalte vi, at min løbemakker og jeg ville møde op igen næste dag, og evt. løbe en tur mere.

SØNDAG morgen var jeg i kontakt med en af de andre løbere. De ville gerne have os til at komme lidt før, da der måske skulle sættes ind med et par hurtige løbere for at nå en ekstra omgang.

Min seje løbemakker på vej af sted med sin hund
DER blev virkelig holdt øje med uret - hvis hun kunne løbe som dagen forinden, og jeg kunne give den en skalle på den næste omgang, så det ud til, at vi kunne nå at starte en omgang lige inden slusen blev lukket for sidste runde.

JEG blev sendt af sted ca. kl. 11.17 (iflg. min garmin), så der var 28 minutter til at nå rundt og sende en sidste mand de ca. 350 meter til målslusen. Der var ikke så meget at tænke på - bare fuldt skrald fra start af, så måtte det bære eller briste.

Stille og rolig overdragelse af stafetten


BENENE føltes friske - utroligt nok efter de lange ture, jeg havde været på dagene forinden, og det var rimeligt nemt at holde et godt tempo. Faktisk gik det så godt, at jeg løb med negativt split, men så var jeg også brugt godt op, da jeg nærmede mig skifteområdet. Og stor var min glæde, da jeg så min løbemakker klar til at give den max. gas de sidste ca. 350 meter.

HURTIGT kiggede jeg på uret - måske ville det kunne lade sig gøre. Iflg. mit ur var der et par minutter til slutfløjt. Nu var det bare at vente. Desværre gik der ikke mange minutter før min løbemakker var tilbage ved teltet. Hun var nået frem til målslusen blot 20 sekunder efter slutfløjtet....øv-øv! Men vi opnåede en 19. plads ud af 120 hold - 49 omgange som sidste år, men på noget bedre samlet tid.

TILBAGE var bare fælles løb til mål og nedpakning af telt og diverse grej. Resten af dagen stod på afslapning!