tirsdag den 22. november 2011

I kulde og mørke skal træningen passes

EFTER den korte træningsperiode på blot 6 uger fra Berlin Marathon til Aalborgløbets ½marathon, er det nu tid til en mere langsigtet træning, hvor hovedmålet er Copenhagen Marathon d. 20. maj 2012.

FØRST og fremmest gælder det om at holde træningen i gang hen over vinteren. Mørket og kulden er de første udfordringer. Mørket kan tackles på 3 (4) måder:

- Planlægning og prioritering
Dette bliver min primære strategi, da jeg også føler, at jeg har brug for noget "ægte" dagslys for at trives og det kan jeg bedst hente, hvis jeg træner om dagen.

- Løb i byen med gadebelysning
Dette bliver min plan B. Til de dage, hvor jeg absolut ikke kan nå at løbe inden mørket lægger sig - måske ikke så velegnet til de længere ture, men jeg tænker, at der kan indlægges noget fartleg på disse træningspas.

- Løb med pandelampe
Denne mulighed ville jeg have forsvoret nogensinde kunne blive en mulighed i min verden, men en træningstur med den lokale løbeklub fik ændret mit syn på det. Sidste onsdag løb jeg med løbeklubben for første gang om aftenen efter mørkets frembrud. Vi startede kl. 19, så jeg forventede egentligt, at vi skulle løbe hvor der var gadebelysning, men ca. halvdelen af holdet havde pandelamper på, og ruten gik til en nærliggende landsby og hurtigt var vi ude på de mørke landeveje. Overraskende nok gav det lys nok til at løbe forsvarligt, selvom vi ikke hver især havde en pandelampe på. Nu vil jeg undersøge markedet og evt. prøveløbe et par modeller.

(- Løb på løbebånd)
Løbebåndet er i og for sig et udmærket alternativ, når vinteren byder på sne og glatte veje, og jeg har nem og fri adgang til løbebånd på mit arbejde, men... mine tidligere forsøg medførte smerter i mit højre knæ efter få km. på løbebåndet. Og jeg havde varmet godt op på crosstrainer inden.

KULDEN i sig selv bør ikke blive en hindring for at vedligeholde træningen i vinter. Det er jo blot et spørgsmål om den rette påklædning. Selvom jeg har forsøgt mig med lag-på-lag - specielt på underkroppen - har jeg haft problemer med at holde varmen på baller og lår - selv efter længere ture, hvor jeg ellers har fået varmen og har fået sved på panden. Jeg husker det ikke som et problem fra tidligere år, men tænker, at det nok skyldes distancerne, som generelt er blevet noget længere nu.

MIT seneste forsøg var med lange skiunderbukser under de lange (tynde) tights. Det var en del bedre end lange tights med korte uden på, men stadig var jeg koldere på baller og lår i forhold til resten af kroppen. Jeg har nu kig på nogle "uldne mormor-dimser", som Nordboen kalder dem - og hun må jo vide, hvad der virker i kulden - de er på ønskesedlen til jul, men spørgsmålet er om jeg kan vente så længe.


Billede lånt fra joggeshop.no


SÅ indtil nu har kulden været min største udfordring. Det går fint med at få planlagt løbeturene i hverdagen, så jeg kan komme af sted inden mørkets frembrud. Heldigvis er børnene nu så store, så de kan være alene en times tid, og ellers udnyttes weekenderne til et par ture, så jeg kan holde den ugentlige træningsmængde oppe.

Uge 45: 11,2 km. - 8 km. - 11,2 km.
Uge 46: 7,44 km. - 12,5 km.(2,44+7,66+2,41km.) - 11,2 km. - 7,58 km.

DER er nu ca. 26 uger til Copenhagen Marathon - og jeg lader mig inspirere af dette program til min træning, idet jeg regner med at gentage nogle af ugerne i sidste halvdel af programmet, så jeg forhåbentlig bliver "programmeret" til at synes, at 20 km. er en fin lille tur.

5 kommentarer:

  1. Har du prøvet med nogle vindtætte overtræksbukser?

    SvarSlet
  2. Ja, Pernille, jeg har også prøvet med vindtætte overtræksbukser uden på mine lange tights - det hjalp ikke, så jeg tror ikke, at det er vinden der er det store problem, men jeg må eksperimentere lidt mere med de forskellige kombinationer.

    SvarSlet
  3. Jamen det er også svært at komme ud i kulden og mørket - du er ikke alene med det! Alligevel så syntes jeg at når først man er kommet ud, så går det jo alligevel. Sørg for at dine sko er varme at få på og varm tøjet på en radiator så det er rart at komme i. Jeg er også nødt til at løb i oplyst by når sneen falder her for så bliver lysløjperne et no-go - skiløberne overtager... Så en oplyst by kan give fornemmelse at du ikke er alene i dine lidelser og hvis du løber en rute flere gange - evt i bagvendt retning - så kan man godt få distance på. Det giver jo også mental styrke til løb hvor en rute skal løbes flere gange. Og løb i kulde og mørke giver en enorm selvtilfreds følelse af at man har overkommet noget virkelig hårdt!

    SvarSlet
  4. Lisbeth det med ull "boxershorts" er veldig bra idee. Selv bruker jeg dem allerede under løpetigts og det er aldri kald på bakken min. Jeg har ikke så fancy Kari Trå underbuksa, men vanlige svarte av marinoull. De dugger utmerket og var ganske rimmelig (199,- for 2).Når det gjelder mælleløping ser ut som knee ditt tåler ikke den så godt kanskje du burde øke stigning. Jeg får vondt i kne når jeg løper for mye nedover. Lykke til med Kopenhagen maraton!

    SvarSlet
  5. Jeg vil heller ikke løbe med lampe i panden, men jeg kan godt se, at hvis du følger en gruppe som løber mørke steder, så er det en god ide.

    Kan du gøre mig den tjeneste, at filmer når dine træningskammerater kommer løbende med lamper i panden et mørkt sted, jeg er sikker på, at det ser sjovt ud og vil kunne blive en god 30 sekunders video :-)

    God træning!

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK