mandag den 28. maj 2012

Cph. Marathon - løbsberetning


DAGEN før den store dag var min søster og svoger forbi hos min mor, hvor vi havde indlogeret os. Jeg fik mit løbsnummer og  fik aftalt de sidste praktiske detaljer med min svoger, som jeg skulle følges med til København. Afgang fra Køge kl. 07:45. Ellers gik dagen med afslapning, en lille kort løbetur for at teste et par nye CEP-kompressionsstrømper, som jeg overvejede at løbe i, opfyldning af depoterne og klargøring af udstyret.

SØNDAG vågnede jeg kl. 04.00 og var på toilettet, men havde svært ved at falde i søvn igen. Det lykkedes dog, så søvnen var dyb, da mobilens alarm gik i gang ved 6-tiden. Morgenmaden blev indtaget i et stille køkken - det sikre valg med en god gang havregryn, kaffe, drikkeyoghurt og en bolle med honning. Og selvfølgelig et par glas vand.

INDEN jeg kørte, fik jeg liv i resten af familien, der ville tage til København og heppe lidt senere. Jeg følte mig spændt, men egentlig ikke nervøs. Jeg glædede mig virkelig til at prøve distancen igen, og følte mig godt forberedt.

VI var fremme ved startområdet en lille times tid før start og fik klaret et toiletbesøg inden køerne voksede sig alt for lange. Derefter begav vi os gennem menneskemængden, der ikke blot bestod af de forventningsfulde løbere, men også deres ledsagere. Ikke en gang området med bagageindleveringen var lukket for ikke-løbere, og det virkede noget mere kaotisk end i Berlin. En masse løbere var på vej ud af området gennem samme åbning i hegnet, som var markeret som indgang.

INDEN vi afleverede vores poser med ekstra tøj mv. fik vi taget dette billede:

Snart klar til start

ET kvarters tid før start gik vi til hvert vores startområde. Jeg valgte at stille mig i området med forventet sluttid på 3:50. Der var god plads omkring os, og stor koncentration at spore hos alle løbere. Jeg kiggede mig omkring for at se om jeg kunne få øje på min træningsmakker, der skulle have sin debut, men det lykkedes ikke. Jeg tog de sidste par slurke vand og smed vandflasken fra mig.

CA. 7 minutter efter startskuddet passerede jeg endelig startmåtten, og det var skønt at komme til at løbe. Temperaturen var endnu behagelig, og der var mange tilskuere i startområdet.

KORT efter vi drejede ind på Nr. Voldgade spottede jeg min tidligere trainee, som jeg godt vidste skulle løbe Cph. Marathon. Jeg hilste kort på hende, og måtte så lade hende trække fra. Jeg følte, at jeg var kommet ind i et godt flow, lidt hurtigere end planlagt, men benene føltes gode. De første 4 km. blev løbet på 5:23/km. og jeg var snart fremme ved første depot. Der var meget trængsel omkring bordene, og kort lunte hos mange, der bare ville have væske NU. Jeg tog et glas vand og et ekstra til at hælde over mine håndled til nedkøling.

VED ca. 5 km. mødte jeg første gang mit heppekor, der havde taget opstilling med flot banner.



DER var allerede kommet god spredning på løberne, og jeg kunne nemt placere mig i den rigtige side af vejen, så jeg kunne give high-five til min familie.



SNART var jeg ved Trianglen, hvor der som ventet var stor publikumsopbakning. Herligt, og lige til at få de små hård til at rejse sig på armene. Km-tiderne lå fortsat på lige under 5:30/km. og varmen var til at holde ud.

ENDNU et depot blev nået og også denne gang indtog jeg kun vand, og fandt hurtigt ind i rytmen igen efter at have gået igennem depotet. Kort efter at have passeret Trianglen igen, stod mit heppekor atter parat med opbakning.



ALDRIG tror jeg, at jeg har løbet 10 km. så nemt - jeg følte nærmest lige, at jeg var startet løbet, da jeg passerede 10-km.mærket, og det tegnede godt, selvom varmen begyndte at kunne mærkes.

NÆSTE depot var på Nørrebro kort efter 11 km. Her tog jeg første portion energigel, og satte min vandration op til 2 glas. Det var pludselig faldet mig ind, at der jo var længere mellem depoterne i København end i Berlin, hvor jeg havde klaret det fint med et glas vand pr. depot.

KM.-tiderne på de næste 8 km. faldt lidt, men jeg følte mig fortsat godt løbende (men så allerede mange løbere, der fik kramper) og havde snart udsigt til gense mit heppekor, der ville være at finde ved Dybbølsbro - og snart ville jeg også være halvvejs. På Dybbølsbro var der igen tæt af løbere, da vi passerede hinanden på vej til Vesterbro og retur.



DER var fest og glade dage på Vesterbro-sløjfen, men det kneb med at holde det gode tempo, og km-tiderne var dalet til ca. 5:50-5:55/km. På vejen tilbage mod Fisketorvet, råbte Astrid til mig, at min træningsmakker var lige bag mig. Jeg kiggede mig tilbage, men kunne ikke få øje på hende i mængden af løbere, men forventede derefter, at hun ville passere mig hvert øjeblik det skulle være.

DE følgende km. var tunge og jeg tænkte bare på at komme til det næste depot. Ved ca. 24 km. var jeg endnu ikke blevet indhentet af min træningsmakker, men efter depotet vurderede jeg, at hun kunne være "smuttet" forbi uden at jeg havde opdaget det. Jeg var ikke ene om at være mærket af varmen. På dette stykke så jeg de første par løbere, der var kollapsede og måtte give op i varmen.

TUREN gennem Nyhavn, og forbi Amalienborg var ingen fornøjelse. Jeg bemærkede knap nok, at vi passerede Amalienborg. Km-tiderne blev dårligere og dårligere, og jeg måtte indlægge gåpauser ad hoc. Indimellem var der korte strækninger med brosten, og det var særligt hårdt at løbe på disse. Jeg forsøgte at blot at tænke på at komme til næste depot, og ellers at holde tankerne positive.

VED depotet omkring 32 km. var det rart at tænke på, at der nu "blot" var ca. 10 km. til mål, og at der kun var et par km. til næste gensyn med heppekoret. Kort før Trianglen blev jeg passeret af fartholderne med 4:10-ballonen, der kom med opmuntrende tilråb og tilbud om "at hænge på" - det var lettere sagt end gjort.
Der spejdes

Og strækkes ud


Sirius Patruljen passerer


Og endelig var jeg dér (midt i billedet)



DET var efterhånden tydeligt at langt de fleste løbere var godt mærkede af varmen, og langt de fleste "skyndte" sig at søge skygge i højre side af vejen langs Sortedams Sø, hvor publikum i øvrigt var fantastiske og delte vand ud som et ekstra depot.

EFTER Israels Plads og med godt 4 km. igen passerede jeg Sirius Patruljen med deres slæde - overvejede kort at bede om et lift, men de så nu heller ikke for friske ud. Det var også omkring dette tidspunkt, at jeg passerede min gamle trainee, som altså også havde tabt terræn i anden halvdel.

VED Gl. Strand stod en bekendt, der selv skal løbe Berlin Marathon senere i år, og heppede. Hun tilbød vand, men der var ikke langt til næste depot, så jeg afslog. Større var tørsten ikke.

DE sidste par km. var ikke noget kønt syn - mange sled sig virkelig op, og jeg så vel en 5-6 stykker, der var kollapsede på denne strækning. Da jeg var omkring 500 meter fra mål og lige inden jeg skulle dreje fra Langebro ned til Islands Brygge, måtte jeg lige ned at gå en sidste gang. Jeg blev passeret af en mandlig løber, der sagde "kom nu, du kan godt løbe det sidste stykke. Nu har jeg løbet bag dig så lang tid, så kom nu!" Det gav lige lidt ekstra kræfter, og jeg fik også overhalet ham frem mod mål.

FREM mod målportalen - hvilket herligt syn - var der ikke meget plads at løbe på - jeg "baskede" lidt med armene ud mod publikum og det føltes som om de gav lidt mere hep tilbage.

Vældig overskudsagtig på billedet (og se kvinden i sort bagved, der løber med - så hold jer dog væk)
DET blev ikke til de store jubelscener, da jeg passerede målstregen. Jeg fortsatte med gå og fik snart min medalje om halsen og en rose i hånden. YES - jeg gjorde det!!! Mange havde "smidt" sig i målområdet helt udmattede, og samaritterne havde travlt. Jeg indkasserede alt hvad der blev tilbudt at spise og drikke - vand, energidrik, kanelgifler, yoghurt og frugt - og så dukkede min svoger op og ønskede tillykke med et flot løb. Det viste sig, at han havde valgt at stoppe ved 29 km. - jeg havde slet ikke registreret, at han stod sammen med mit heppekor ved 34 km. og det var nok også meget godt.

VI begav os videre mod bagageudleveringen og undervejs fik jeg lige et par glas cola og en øl.

Imens kæmper familien sig vej til tjek-point

ENDELIG kunne vi sætte os i græsset og slappe lidt af sammen, mens de første indtryk blev delt med familien.

Tiderne tjekkes - lidt slidt - træningsmakkeren endnu ikke i mål



DET blev ikke det marathon, som jeg havde forestillet mig, men vejret taget i betragtning, er jeg godt tilfreds. Varmen kom så pludseligt og jeg har slet ikke haft trænet i varme i denne sæson, hvilket er en stor forskel fra Berlin sidste år. Jeg undervurderede varmen og lagde for hårdt ud, selvom det ikke føltes som et hårdt udlæg, men km.-tidernes udvikling taler vist deres tydelige sprog. Og det er erfaringer, jeg vil tage med mig videre mod næste marathon, der dog ikke er planlagt endnu.

FAKTA: 42,195 km. - 4:18:25 - 20 grader VARMT og næsten vindstille




tirsdag den 22. maj 2012

Cph. Marathon - den korte version


DEN korte version af søndagens marathon i København - min tid blev 4:18:23 - en forbedring i forhold til Berlin på ca. 30 sekunder.

Her kort før målstregen og overskud til at smile

DEN længere version følger, når jeg har fordøjet indtrykkene og har lidt mere tid ved computeren.

torsdag den 17. maj 2012

OM LIDT


LIGE om lidt løber jeg den næstsidste træningstur inden Cph. Marathon. Træningen frem mod mit 2. marathon har ikke været helt som planlagt i slutningen af 2011, men dog føler jeg mig bedre forberedt end mod Berlin - ikke at jeg var dårligt forberedt dengang, men jeg har fået lidt flere km. i benene denne gang, og mentalt ved jeg også hvad der venter. Sidst var glæden iblandet frygt, men denne gang er der vist kun et enkelt gram frygt iblandet forventningens glæde.

JEG glæder mig til at løbe marathon igen - netop fordi jeg har en god oplevelse at tænke tilbage på. Jeg glæder mig til at opleve stemningen og forhåbentlig kommer der mange tilskuere i København, hvor vejret tegner lovende.

HELT sikkert er det at min mand, børn og søster vil være på ruten og heppe, og det bliver dejligt, men allerhelst ville jeg have haft selskab af min mand og søster som løbere på ruten. Desværre er de begge skadede, så det bliver ikke som løbere, at de indfinder sig i København, men jeg får følge af min svoger. Sidste uge havde vi besøg af min søster og svoger, og vi fik planlagt, hvordan mand, børn og søster vil følge os rundt på ruten - lidt af et puslespil, da vi ikke løber lige hurtigt, og jo længere vi når ind i løbet, jo større tidsdifference vil der være på os.

I tirsdags modtog jeg et SPIbelt, som jeg havde læst positivt om her hos Annie - jeg har ellers ikke det store til overs for væskebælter, men det lød lovende, og efter at have testet bæltet med 2 gels i på en 11 km. træningstur, er jeg tryg ved at skulle løbe med SPIbelt på søndag medbringende energigels (her bliver jeg bekræftet i, at jeg skal have gels med og ikke forlade mig på energidrikken i depoterne) og kleenex (til evt. toiletbesøg). Går det helt galt, kan jeg smide bæltet til mit private heppekor undervejs, og nøjes med hvad der kan være i lommen på mine tights.

VEJRET tegner lovende, men jeg pakker nu nok løbetøj til lidt af hvert - tør ikke stole på vejrudsigten endnu. Jeg tænker dog, at jeg vil afprøve dette fif med "skåneærmer", så jeg kan justere varmen på armene uden at skulle have en jakke med. Forhåbentlig bliver det vejr til at løbe i min Danmarks singlet og de korte tights.

Der er også øl til deltagerne i København, når de er kommet i mål :-)


DET primære mål er at komme lige så godt igennem som i Berlin, sekundært at forbedre tiden - gerne til under 4:10:00. Strategien er denne gang at løbe mellem depoterne (ca. 4 km. imellem dem), og lægge gode gåpauser ved depoterne mens jeg indtager gel og vand.

tirsdag den 15. maj 2012

Iform-løbet 2012


UGE 16 bød på 2 officielle løb og dermed ikke så mange km. samlet. Tirsdag var vi til Sportsmasterløbet i Aars, og torsdag luskede jeg mig til en lang træningstur på 20 km. Lidt kækt tog jeg afsted uden vand og energigel. Vand ville jeg kunne få undervejs, men det gik rigtigt fint på udturen, så jeg sprang vandstoppet op. Det fortrød jeg noget på de sidste km. - de sidste 4-5 km. var virkelig slidsomme at komme igennem, og jeg blev bekræftet i, hvor vigtigt det er for min ydeevne, at jeg får tanket op undervejs, når jeg løber så langt.

FAKTA: 20 km. - 1:55:20 - 11 grader, skyet


SØNDAG skulle Astrid have sin debut ved Iform-løbet i Aalborg. Hun har de seneste par år spurgt til, hvornår hun måtte få lov at komm med til kvindeløb, og nu skulle det være. Hun er efterhånden ganske rutineret i at løbe officielle løb, og jeg havde valgt at melde os begge til 5 km.-distancen, så vi kunne følges til startbåsen. Hvorvidt vi ville kunne følges ad på ruten betød mindre, da der altid er mange gode hjælpere på ruten til at dirigere løbere og trafik, så det føles trygt at løbe - også selvom man ikke er så gammel.

VI var tilmeldt sammen med ca. 20 løbere fra den lokale løbeklub, og mødtes ved hallen for at fylde bilerne op inden afgang til Aalborg. Vel fremme ved Østre Anlæg, fik vi hentet vores startnumre og posen med t-shirt og lidt forskelligt godt. Ventetiden var vist lidt lang for Astrid og vejret var heller ikke supergodt, men vi havde taget godt med tæpper med, så Astrid fik pakket sig ind og holdt sig varm.

Min træningskammerat og Astrid i baggrunden


DA 10-km.løberne blev kaldt til startområdet, gjorde vi os klar og gik i startbåsen. Vi blev lidt overraskede over, at der kun var en startgruppe med 10-km.løbere, da der på hjemmesiden var annonceret 2 grupper, så pludselig stod vi langt nede i feltet. Vi var tilmeldt i 1. startgruppe for 5-km.løberne, og jeg ville gerne op foran, så vi ikke skulle kæmpe for meget for at komme forbi langsommere løbere. Det lykkedes os at komme i 4.-5. række inden starten gik. Astrid lagde sig godt på "hjul" og snart var vi blandt de første 15 løbere og der var god plads. Jeg fornemmede, at hun fulgte mig forholdsvist tæt de første par km., men mistede hende så - udgangstempoet var nok for højt for hende.



JEG følte mig supergodt løbende - blev overhalet af et par løbere, men indhentede også nogle 10 km.løbere inden de drejede fra på deres rute, og snart var 3 km. rundet og jeg var kommet ind i gågaden, hvor der også var noget modvind.


Den 4. km. blev løbet lidt langsommere men stadig med godt overskud. Det var så cool at løbe ind i et næsten tomt målområde og høre speakeren nævne mit navn, da jeg løb over målstregen. Der blev efterhånden tættere mellem løberne, der kom i mål. Jeg spejdede efter Astrid, der forhåbentlig snart ville komme ind. Der gik lidt tid, men efter 26:32 minutter kom hun i mål. Hun var godt brugt, men senere kunne vi se, at hun havde vundet i sin aldersgruppe til 10 år. Og samlet fik hun også en fin placering - nr. 170 ud af 1835 løbere, der gennemførte.

Astrid fanget ude på ruten


JEG satte ny PB på distancen - altid en fornøjelse at løbe den flade rute til Iform-løbet i Aalborg - og blev samlet nr. 15 ud af de 1835, der gennemførte.

BAGEFTER hyggede vi med picnickurv sammen med de andre fra løbeklubben, og Astrid og jeg blev fotograferet af IForms-fotograf inden vi vendte bilen hjemad.



FAKTA: 5 km. - 23:02 minutter - 10 grader, jævn vind fra Ø.

TOTAL for uge 17 - 29,89 km.
TOTAL for april - 201,09 km.

Sportsmasterløbet 2012


ELLER at føle sig presset af en 9-årig?!

ALLE vores børn løber i en eller anden udstrækning. Astrid på snart 10 år er meget grebet af at løbe - og motivationen bliver jo ikke mindre, når hun vinder en del løb i sin aldersklasse. Efterhånden har hun et tempo, der nærmer sig mit, og for at motivere hende yderligere, har min mand lovet, at den dag, hun vinder over mig i et officielt løb, vinder hun en tur i Lalandia

JEG kæmper mod tiden, da hun alt andet lige vil blive hurtigere og jeg vil blive langsommere, men jeg vil kæmpe til det sidste og ikke forære hende sejren. Meget tyder dog på, at hun meget snart vil kunne puste mig i nakken. Spørgsmålet var om det var til Sportsmasterløbet i Aars.

DET var lidt mærkeligt at det i år kun var Astrid og mig, der skulle løbe. Manden er skadet, men tog med for det tilfælde, at det var nu, at Astrid skulle vinde over mig. Jakob, der døjer med vokseværk og ondt i hælen, når han løber længere distancer, stod over og blev hjemme sammen med Signe og farmor.

VEJRET viste sig denne tirsdag i slutningen af april fra sin ublide side med blot 8 grader og let regn - det var en kold fornøjelse at vente på at startskuddet skulle lyde, men tiden gik fint med at få hilst på alle de mange løbere, vi efterhånden kender.

DER var noget trængsel i front af feltet, men vi kom godt af sted, og Astrid kom foran mig, men snart fik jeg indhentet hende og hun forsøgte at hænge på. Hendes taktik var at følge med mig og evt. løbe fra mig på den sidste hårde stigning.

DEN første km blev løbet på 4:33, hvilket var lidt langsommere end sidste år, men tilgengæld var det nemmere at holde tempoet. Det tog noget tid at få varmen, specielt på hænderne, da vinden gjorde det ekstra koldt. Jeg faldt ind i et lidt roligere tempo med 4:49 og 4:44 på de følgende km. Jeg forsøgte at holde lidt igen, så der kunne være kræfter til den lange stigning, som jeg ikke havde gode erfaringer med.

KORT inde på stigningen stod en kollega i regnvejret og heppede, og selvom tempoet faldt, følte jeg mig okay løbende, men stadig påpasselig så jeg ikke syrede helt til. Da jeg var ved at kunne se toppen, øgede jeg tempoet lidt, og da det gik nedad, fik den fuld gas - den sidste km. blev løbet i 4:30. Selvom jeg kunne se et par kvindelige konkurrenter foran mig, var de for langt væk til, at jeg kunne indhente dem. Men jeg havde endnu ikke set Astrid passere mig og kunne heller ikke se hende umiddelbart bag mig.

Jeg er på vej i mål - i den røde trøje!


HUN kom dog i mål blot 29 sekunder efter mig, og havde løbet et super løb på 23:49 - en forbedring fra sidste år på 1:30. Det blev dog ikke til 1. præmie, da aldersgruppen går til 14 år - men dog en 2. plads efter en 14 årig, der vandt i tiden 19:24.


Astrid fanget i fuld fart og dermed noget uskarp - også i rød trøje.


FAKTA: 4,85 km. - 23:20 - 8 grader, let regn.

Billederne er lånt fra www.aarstrim.dk

onsdag den 2. maj 2012

At lytte til kroppen


EFTER den lange træningstur i uge 15 fik jeg ondt i min venstre storetå, og lod den få et par dages pause. Onsdag løb jeg en tur i nabolaget for at teste, hvordan det stod til med tåen. Alt afhængig af, hvordan det gik ville jeg kunne afkorte eller forlænge turen. Det blev en rolig aftentur på i alt 9,65 km.

FAKTA: 9,65 km. - 52:56 minutter - 8 grader


DER var noget ømhed i tåen bagefter, og da jeg næste morgen vågnede med ondt i halsen og begyndende forkølelse, var det vist på tide at lytte til kroppens signaler og tage den lidt med ro. Ingen tvivl om, at jeg har stresset kroppen med den megen træning gennem de sidste mange uger, og når man lægger oveni, at manden var ude at rejse og et solidt arbejdspres, så kunne det jo være kroppens måde at sige "nu tager du den lige lidt med ro".

UANSET hvad blev det til endnu et par dages løbepause, og på anbefaling startede jeg med at tage et c-vitamin-tilskud.

LØRDAG havde tåen det fint, og jeg trængte til at komme ud i løbetøjet igen, selvom forkølelsen endnu ikke havde sluppet sit tag i mig. Noget vejrtrækningsbesværet fik jeg løbet 7,6 km. med meget tunge ben, hvor jeg aldrig fandt et godt flow.

FAKTA: 7,6 km. - 42:40 minutter - 8 grader


SØNDAG var jeg afsted igen, og det var heldigvis en opløftende tur, hvor jeg havde lettere ved at trække vejret og benene føltes langt lettere. Og efterfølgende var der kun en smule at mærke i tåen. Det blev til en tur på Himmerlandsstien på knap en time.

FAKTA: 11,2 km. - 58:02 minutter - 8 grader

TOTAL for uge 16 - 28,45 km.

SAMMENLIGNET med de foregående uger, var det ikke lige hvad jeg havde regnet med i slutfasen mod Cph. Marathon - heldigvis er jeg nu så tæt på, at jeg ikke føler mig slået helt hjem, selvom ugens træning er en halvering i forhold til sidste uge. Hellere lade kroppen komme sig, end at opbygge en skade, der forhindrer mig i at løbe i København.