onsdag den 2. oktober 2013

Gensyn med Berlin - fredag


ENDELIG var det ved at være tid til gensyn med Berlin. Vi havde hotel fra torsdag, så der blev tid til sightseeing inden mit marathon – denne gang skulle børnene nemlig med til Berlin. Afhængig af ankomsttidspunkt ville jeg forsøge at nå forbi sportsmessen og hente mit startnummer torsdag aften, men dels kom vi senere af sted end planlagt, og dels var der meget vejarbejde på motorvejen i Tyskland, så nummerafhentningen blev udsat til fredag.


FREDAG stod den på sightseeing – East Side Gallery og masser af snak om, hvordan Berlin var opdelt og familier og venner adskilt. Svært at forstå for vores børn, men en stor oplevelse for os alle.

DER blev taget mange billeder:





DESVÆRRE er mange af de flotte malerier på rest-muren skæmmet af graffiti.

Mulighed for at komme på Trabi-safari!


HEREFTER gik turen Berliner Fernsehturm ved Alexanderplatz - med elevator 203,78 m op til en fantastisk udsigt ud over Berlin.



Her anes Brandenburger Tor og længere ude mål og startområdet mellem de to store grønne områder
SÅ blev det tid til at besøge den store sportsmesse og afhente mit startnummer og chip. Vi fik snakket om blokaden af Berlin i 1948/49 og luftbroen, der havde sit centrum netop her ved den gamle lufthavn Tempelhof.

HANGAR-hallerne var tæt pakket af udstillere/boder, løbere og andet godtfolk. Jeg gik direkte til den bageste hangar hvor der var nummerudlevering. Køen var lang og rykkede sig ikke en tomme, men voksede bare. I køen blev der snakket om, hvorvidt det var de nye sikkerhedsregler, der gav køen, da det sædvanligvis kører som smurt for de tyske arrangører. Efter ca. 10 min rykkede køen pludselig, og jeg kom ind i området med selve udleveringen. Her var der blot 4 i køen foran mig, og jeg havde snart fået mit nummer, chip og og en fed deltager-t-shirten udleveret. Og slutteligt fik jeg et festival-lignende armbånd om højre håndled, som sammen med startnummer var adgangsbillet til startområdet søndag.

INDEN vi forlod den hektiske sportsmesse, fik børnene mulighed for at prøve en avanceret løbecykel:



DAGENS sightseeing sluttede vi med at tage et smut i KADEWE, og bagefter spiste vi lækker sushi på en hyggelig lille restaurant med super service - og utroligt billigt (all you can eat 15€)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK