onsdag den 2. oktober 2013

Morgenmadsløb og marathon for inlineskatere


eller nu kan jeg næsten mærke stemningen....

LØRDAG tidlig formiddag var der afgang fra hotellet sammen med de øvrige løbere fra den lokale løbeklub, der også var i Berlin for at løbe marathon.



FRÜHSTÜCKSLAUF eller morgenmadsløb er et hyggeligt og socialt løb dagen før dét det hele handler om. Her er der musik, udklædning, snak og roligt tempo (tilmelding ikke nødvendig, intet startnummer og ingen tidtagning) - der løbes fra Charlottenburg Slot til det olympiske stadion, hvor der uddeles morgenmad til de ca 10.000 deltagende.

Vikingerne drager gennem Charlottenburg





Vikingerne vakte opsigt overalt - her fotosession med en gruppe begejstrede japanere ved Charlottenburg Slot




Ballonerne slippes løs inden afgang mod det olympiske stadion

Sumobrydere møder vikinger!

VIKINGERNE gik på rov blandt morgenmads-boderne og her deles rovet:




LØRDAG eftermiddag tog vi på lidt mere sightseeing ved Check Point Charlie inden vi skulle ind og se inline-skaterne løbe marathon og indsnuse lidt atmosfære.







DET var meget imponerende at se feltet af inline-skatere - allerede efter ca. 7 km var der forskel i stilen på de proffe og motionisterne. De første skatere kom i fuld fart på linje så tæt som man ser cykelryttere køre og i aerodynamisk foroverbøjet stil, mens motionisterne var mere oprejste og løb hver for sig.

SENERE tog vi opstilling lige før Brandenburger Tor og så den første del af feltet komme i mål i helt vildt tempo. Hurtigste mand på lige under en time!

VI afsluttede lørdagens sightseeing med at gå forbi mindesmærket for de dræbte jøder - Denkmal für die ermordeten Juden Europas.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK